Når man træder på den røde løber, må man ofte finde sig i, at folk er hårde i deres bedømmelser af tøj, makeup og overordnet stil.

Noget, den unge skuespillerinde Millie Bobby Brown også var udsat for, da hun forleden deltog ved prisuddelingen SAG Awards.

Brown har en af hoverollerne i den meget populære Netflix-serie 'Stranger Things', og da hun sammen med nogle af de andre skuespillere deltog ved arrangementet, mente flere på sociale medier, at hun klædte sig som en, der var langt over hendes alder, skriver Daily Mail.

Den 15-årige skuespillerinde, som var 12 år gammel, da de begyndte at indspille serien, bar en hvid jakke-kjole hen over nogle hvide bukser. Sættet var i silketaft, og det var lavet specielt til hende fra designere bag det berømte modemærke Louis Vuitton.

Her ses Millie Bobby Browns hele sæt tøj. REUTERS/Monica Almeida
Her ses Millie Bobby Browns hele sæt tøj. REUTERS/Monica Almeida Foto: MONICA ALMEIDA
Vis mere

Efter SAG Awards blev afholdt søndag, begyndte der så småt at dukke beskeder op på Twitter, hvor folk kritiserer tøjvalget.

'Hvorfor ser Millie Bobbie Brown faktisk ud, som om hun er i 30'erne?' lyder det undrende fra en bruger på det sociale medie.

Det er dog langtfra den eneste, som har noget at sige om den unge Browns tøj.

'Millie Bobby Brown er 15 år. Alle, der er ansvarlige for hende: Dette 'look', skal fyres,' lyder det fra en anden Twitter-bruger, mens en tredje fortsætter i samme stil:

'Millie Bobby Brown gik fra at være en baby, der spiser vafler, til at ligne en med to børn og et lån i huset.'

Selv sagde Millie Bobby Brown, at hun var rigtig glad for det tøj, som hun havde fået designet.

»Det er alt, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg gik efter et maskulint, men også feminint look,« lød det fra kendissen, som udtalte sig til den udsendte reporter fra bladet People.

Den kritik, der er rettet imod Millie Bobby Browns tøj, står dog heller ikke ubesvaret hen. Stjernen har ikke selv valgt at kommentere sagen, men der er andre, der er ude at sige, at kritikken i sig selv er problematisk.

'Jeg er fuldstændig enig i argumentet om at børn – eller unge i Millies tilfælde – har brug for at få lov til at nyde at være unge, ligemeget om det er i offentlighedens søgelys eller ej, og en del af det betyder ikke at skulle være voksen før tiden,' skriver journalist Emma Rosemurgey i et debatindlæg for mediet Unilad. Hun fortsætter:

'Men hvad jeg ikke forstår, er det faktum, at folk ikke indser, at hvis de holder Millies 'looks' op imod hendes alder, så er det dem, der seksualiserer hende,' lyder argumentet.

Journalisten nævner derefter eksempler på, at man ser unge skuespillere og musikere, der bliver vurderet på deres udseende. I W Magazine​ blev Millie Bobby Brown brugt som en grund til, at tv er blevet mere sexet, og den unge musiker Billie Elish' bryster trendede en af de første gange, hun viste sig i en stram top. Hun er ellers kendt for oftest at gå i stort tøj for at undgå uønsket opmærksomhed.

Emma Rosemurgey skriver, at hvis man finder en ung pige i noget bestemt tøj provokerende, så er man med til at seksualisere hende. Hun understreger desuden, at der i Millie Bobby Browns tilfælde var tale om et meget klassisk og elegant sæt tøj.