Skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller åbenhjertigt i sin nye bog, at hun led af en spiseforstyrrelse i knap 10 år.

Over for Her & Nu forklarer hun, hvordan hun som teenager i en alder af 16 blev ramt af bulimi.

Noget, der ifølge Anne-Grethe Bjarup Riis udsprang af en hård opvækst med en forælder, der havde svært ved at tage ansvar.

Derudover handlede det i høj grad om, hvordan Anne-Grethe Bjarup så havde det med sig selv.

Anne-Grethe Bjarup Riis er aktuel med bogen 'I guds rige'.
Anne-Grethe Bjarup Riis er aktuel med bogen 'I guds rige'. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det handlede selvfølgelig om perfektion. Jeg syntes, at jeg skulle være perfekt. Men derudover handlede det også om en uro og et kaos, som rumsterede inde i mig. Noget var ikke rigtigt, og noget var ikke på plads. Jeg kunne dulme kaosset ved at spise og efterfølgende kaste op,« siger Anne-Grethe Bjarup Riis til Her & Nu.

10 år senere – i en alder af 26 – valgte Anne-Grethe Bjarup Riis aktivt at gøre noget ved det. Under sit uddannelsesforløb på Statens Teaterskole kom hun i kontakt med en psykolog.

Psykologen fik hende på 'rette vej', om man vil, og den i dag 54-årige skuespiller blev helbredt for sin spiseforstyrrelse.

Igennem sit forløb fortalte hun ingen om sin sygdom.

Anne-Grethe Bjarup Riis.
Anne-Grethe Bjarup Riis. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men i dag fortæller hun om sin oplevelse, netop fordi hun mener, vi skal blive bedre til at tale om tingene. Ifølge Anne-Grethe Bjarup Riis er det nemlig et tabu at sige 'efter jeg har spist, kaster jeg maden op igen', hvorfor hun fandt det lettere at skjule det for omverdenen.

Nu håber Anne-Grethe Bjarup Riis dog, at andre indser, at de ikke står ene om problemerne – andre er i samme båd, lyder det fra Anne-Grethe Bjarup Riis.

Hun fortæller som sin sygdom i bogen 'I guds rige', som hun udkom med sidste måned.

I bogen fortæller hun også ærligt om sin søns sygdomsforløb med leukæmi. Noget, han er helbredt for i dag – men vejen dertil var lang og hård, forklarede hun over for B.T. tilbage i september.

Anne-Grethe Bjarup Riis på den røde løber i 2016.
Anne-Grethe Bjarup Riis på den røde løber i 2016. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

»Sådan et forløb trækker bare efterdønninger med sig. Det er slet ikke ovre, når han tager den sidste pille. Først der skal vi begynde at reparere os selv.«

»Familiemæssigt er det først nu, at vi rigtig kan se et lys, at det er begyndt at falde ned i et leje, hvor der er rart at være.«

Hun indrømmer dog, at frygten stadig er dér.

»Bare vi taler om det, får jeg en klump i halsen. Mere skal der ikke til,« siger Anne-Grethe Bjarup Riis og tilføjer:

»Der sidder nogle voldsomme ar indeni, og selv om lægerne siger, at alt er godt, ved jeg jo godt, at han kan risikere at få en anden cancersygdom, så jeg er pissebange stadigvæk.«