Angelina Jolie og Brad Pitt har seks børn sammen, og for fjorten år siden valgte de at kalde deres fjerde barn for Shiloh.
Nu fortæller Angelina Jolie den helt særlige historie bag navnet, som deres 14-årige datter hedder.
For navnet, som betyder meget for skuespillerinden, bærer nemlig på en trist fortælling, skriver Vanity Fair ifølge Mirror.
»Det var et navn, som mine forældre var tæt på at kalde deres første barn - som endte i abort: Shiloh Bapitist. Fordi min far havde været på optagelse i Georgia (en af de sydligere amerikanske delstater, red.), og fordi det var det mest sydstatsagtige navn, mine forældre kunne komme i tanke om « siger Angelina Jolie til magasinet.

Angelina Jolie fortæller desuden, at hun har brugt navnet, når hun skulle booke sig ind på hoteller, og at hun altid har syntes godt om det.
Både Angelina Jolies far og mor, Jon Voight og Marcheline Bertrand var skuespillere, ligesom deres datter er.
Parret var sammen fra 1971 til 1980. Jolies mor gik bort i 2007, et år efter barnebarnet Shiloh kom til verden.
Shiloh Jolie-Pitt har fem søskende, nemlig storebror Maddox Chivan Jolie-Pitt på 18 år, storerbror Pax Thien Jolie-Pitt på 16 år, storesøster Zahara Marley Jolie-Pitt på 15 år og så hendes lillebror og lillesøster, tvillingeparret Vivienne Marcheline Jolie-Pitt og Knox Léon Jolie-Pitt på 11 år.

