Anders Lund Madsen har sin helt egen stil fra top til tå.
Han går kun i tøj, som, han selv synes, er flot. Men det er ikke, fordi han er særlig forfængelig.
I programmet 'Deja-Vu', som er et helt nyt talkshow med Cecilie Frøkjær, der får premiere til februar, afslører han nemlig, at han ikke bruger tid foran spejlet:
»Jeg ser mig aldrig i spejlet. Ikke, fordi jeg er grim, men jeg har virkelig ikke lyst til at se mig selv. I det øjeblik jeg gør det, begynder jeg at tænke på, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Og så stopper det jo aldrig.«
At kigge sig i spejlet kan næsten blive helt vanedannende, og derfor har Lund Madsen for længst droppet det. Især fordi han kan se, hvordan andre nærmest bliver fanget af det:
»Det er en stor frihed, for jeg kan se, at mange bruger meget tid og mange tanker på det. For mig er det bedst at koncentrere sig om noget andet.«
Sådan har han haft det siden barnsben. Han erindrer en episode fra 5. klasse i folkeskolen, hvor han blev drillet for sin specielle stil:
»Det var sommer, så jeg kom i en meget lækker sarong. Det var rart med luft omkring benene, men det satte en stopper for drillerierne. Det var simpelthen for mærkeligt og langt ude.«
Anders Lund Madsen er netop blev far for syvende gang. Han har fået en pige, som hedder Vild, og det kan du læse mere om her.

