Julen er hjerternes fest og er dermed en vaskeægte god årsag til et tilbageblik på tidligere minder. Derfor har B.T. ringet rundt til en række kendte for at høre, hvad de har af sjove, skøre eller bizarre erindringer fra højtiden.

En af dem er Christian Degn, som fortæller, at noget af det, som han først kommer i tanke om, når han tænker på sine juleaftener som barn, er turene i kirke om dagen.

En tradition, som han den dag i dag nyder og glæder sig til, men som han hadede som barn.

»Det var årets længste og værste time, for man ville jo bare gerne hjem og have sin gaver,« siger han og fortsætter:

»Det eneste, man kunne tænke på, var, at der var ulideligt mange salmer. Og jeg har i den forbindelse en kraftig opfordring til alle præster i Danmark: 'Et barn er født i Betlehem'? Det må man altså ikke. Der er så mange gentagelser. Stop med det. Det er tortur mod små børn og burde koste en tur i skærsilden,« griner han.

Christian Degn fortæller, at selv om han hadede kirkebesøget dengang, så er han med alderen blevet mere forstående over for kirkens værdier og traditioner.

»Når man bliver ældre, finder man ud af, hvordan man hæver blikket fra det egoistiske synspunkt, hvor man bare er fokuseret på, om det er hårde eller bløde pakker, der venter under træet derhjemme,« siger han.

Vil du kalde dig selv kristen?

»Jeg kan da godt være i tvivl om, hvorvidt Gud findes, men jeg tilskriver mig alle kirkens værdier. Det er bare så vildt og voldsomt at sige ja til at være kristen, for det er jo lidt et abonnement, man bare køber ind på.«

Tv-værten, der blandt andet er kendt fra programmerne 'Hvem vil være millionær?' og 'Alt det min far ikke har lært mig', og som 1. januar kan ses ved TV 2's 'Nytårsplaylisten', umiddelbart efter rådhusklokkerne har ringet det nye år ind, fortæller, at kirkebesøget ikke er den eneste juletradition i Degn-familien.

Familien har også en mere uheldig tradition, som bestemt ikke er planlagt på forhånd:

»Det er helt skørt, men på en eller anden måde lykkes det os aldrig at holde en jul, uden at vi glemmer noget,« siger han og fortsætter:

»Det kan være alt fra en kvart liter piskefløde eller kirsebærsaucen til risalamanden, men én ting er sikkert, og det er, at der altid mangler et eller andet, hvilket betyder, at mine forældres køkken udvikler sig til en krigszone, således at min bror og jeg må gemme os for ikke at blive en del af konflikten,« griner han.