»Det er jo noget bullshit at sige.«

Ordene kommer fra den 55-årige journalist Anders Agger under et interview med Alt for damerne, der taler med ham i forbindelse med hans nye bog 'Kærlighed', som udkommer 27 oktober.

Her fortæller han, hvordan vi som mennesker har tendens til at tænke med hovedet i stedet for med hjertet, når vi skal vælge en partner.

Han kommer ind på, at når alt for mange bliver i parforhold, som burde været afsluttet for længst, skyldes det, at vi ikke mærker efter helt inde i hjertet.

»Der findes jo også den parforholdskliché, hvor man siger: 'Ja, ja, hvis du hopper ind i et nyt forhold, så kommer du tilbage i den samme trædemølle om ti år. De samme problematikker, de samme udfordringer, de samme skænderier'. Men det er jo noget bullshit at sige. For hvis ikke man skal have lov til at følge intuitionen og kærligheden, hvis den virkelig er der, så er det jo helt håbløst,« fortæller han til Alt for damerne.

Selv om at han er af den holdning, at det er kærligheden der skal bestemme, så ved han også godt, at et langt forhold kan være en kamp.

Selv har Anders Agger da også været lidt igennem med sit eget kærlighedsliv. Hans kone, Lissa, og han gik nemlig fra hinanden, og der gik hele 10 år, før at de fandt sammen igen.

Det afslørede han i et interview med Radio 24syv i 2018:

»Vi er langsomt kommet frem til den følelse, at vi skal det her igen. I stik kan jeg stadig huske, hvad det var, jeg blev så vanvittig forelsket i,« fortalte Anders Agger og tilføjede:

»Jeg bilder mig ind, at vi ikke er nostalgiske og ikke holder sammen, bare fordi det er det nemmeste i forhold til svigerfamilien, og hvor vi holder jul.«

Parret har sammen har sammen sønnen, Ramus Agger, på 29 år.

Anders Agger er kendt for sine dokumentarer på DR, og i sommer rejste han rundt med tv-kokken Anne Hjernøe i programmet ‘Anne og Anders vender hjem.’

I den forbindelse lavede B.T. et interview med ham. Det kan du læse her.