Som ganske ung faldt Anders Agger pladask for den seks år ældre Lissa, som han mødte, da han arbejdede i en børnehave i Skjern.
Parret blev gift og udvidede familien, der også bestod af Lissas to børn – nu 42-årige Line og 39-årige Thomas – med deres fælles søn Rasmus, der i dag er 31 år.
Siden gik tv-værten og konen fra hinanden. Blev skilt, flyttede hver til sit.
Men for fire år siden fandt de sammen igen.
Den kærlighedsrejse fortæller 57-årige Anders Agger om i Radio4-programmet 'Portrætalbum'.
»Jeg er jo gået ind i den stolte danske tradition, hvor jeg på et tidspunkt har ladet mig skille, og vi er så tilbage sammen igen,« starter tv-værten.
Faktisk tror han ikke, at parret ville være sammen i dag, hvis ikke det var, fordi de i »otte-ni år« var væk fra hinanden.
»I sig selv er den jo et fint lille bevis på det der med, at vi kan have nok så mange kalkuler og nok så mange ideer om, hvordan et kærlighedsforhold egentlig er bygget op, og hvem er vi i forhold til hinanden, og nogle gange er svarene bare noget helt andet.«
For nylig er Anders Agger og kæresten Lissa så flyttet fra det, der har været deres fælles hjem ad to omgange.
De er nemlig ved at rykke ind i deres nye 5,7 millioner dyre gulstenshus i den aarhusianske forstad Højbjerg, efter de tidligere på året solgte det røde parcelhushjem i Ringkøbing.
»Lissa sagde: 'Den havde jeg ikke lige set for otte år siden, at vi skulle gå og købe hus i Aarhus sammen,' og det havde jeg heller ikke,« indrømmer Anders Agger.
For han fastholder, at man ikke kan lave beregninger og analyser på kærligheden.
Dens veje er uransagelige.
»Den ene ting er jo, at man går til grunde i sit forhold og må give op med alt, hvad det indebærer, og det er der jo tit gode grunde til, at man gør. Men det ændrer jo ikke ved, at man har sådan et scoreboard,« lyder det fra den 57-årige tv-vært.
For selvom det syntes klart for ham, at han og Lissa måtte gå hver til sit, så blev han alligevel fortvivlet over bruddet.
»Hvordan lykkedes det dig at formøble det her? Du havde tre børn i din kælder, du havde et fint liv, du har gode venner, og alligevel så står vi her, og der kører en flyttebil derude. Det er jo simpelthen et gigantisk selvmål, og det er jo også en skyldfølelse, det er alt muligt.«
Men dengang kunne det ikke være anderledes.
»Jeg ville dælendøskme ønske, jeg ikke havde trukket mine nærmeste igennem det, men når vi står heromme på den anden side nu, så er jeg virkelig glad for det, jeg har. Det er jo alt andet lige der, hvor jeg tænker, at jeg skal starte.«
For han har valgt, at han ikke vil slå sig selv oven i hovedet med den opbrudte, uransagelige – og men ikke mindst stærke – kærlighed.
»Jeg er også sådan indrettet, at jeg ikke bruger ret meget tid på sådan aconto piske mig selv. Men jeg synes bare, det er et fint eksempel på, at der virkelig er nogle passager i ens liv, hvor man sjusker eller måske glemmer at tage tingene alvorligt,« lyder det fra Anders Agger.
»Det er ikke det samme som at sige, at vi så skal blive sammen, og det er heller ikke det samme som at sige, at alle parforhold kan genoptages otte år efter. Det er kun en måde at sige, at der er nogle gange så stærk en kerne, at den kan holde til virkelig, virkelig mange ting – blandt andet også, at man har været væk fra hinanden i mange år.«
