»Det var den største fejltagelse i mit liv.«

Den svenske skuespiller Britt Ekland charmerede ikke kun agenten James Bond, da hun dukkede op i filmen 'The Man with the Golden Gun' – men også seere verden over. Siden forsøgte hun at holde fast i et mere ungdommeligt udseende, men sådan endte det ikke.

Det fortæller den i dag 78-årige skuespiller ifølge Daily Mail i et interview med magasinet Platinum.

Da hun var i 50erne, valgte hun at rejse til Paris for at besøge en læge, der blot skulle gøre hendes læber mere fyldige.

Britt Ekland i 'The Man with the Golden Gun'.
Britt Ekland i 'The Man with the Golden Gun'. Foto: Billede fra 'The Man with the Golden Gun'
Vis mere

Det førte i stedet til en større behandling, hvor den permanente 'filler' Articol – som i dag kun sjældent bliver brugt, da det anses for at være risikabelt – blev sprøjtet ind i området rundt om hendes læber.

Til magasinet fortæller den tidligere Bond-pige nu, at hun følte, at hun »havde ødelagt sit ansigt« ved behandlingen.

De følgende 20 år måtte Britt Ekland gennemgå mange smertefulde behandlinger for at få 'smeltet' Articol-filleren væk. I et afsnit af 'Loose Women' har hun efterfølgende fortalt, at hun fortryder det:

»Det ødelagde mit udseende og ødelagde mit ansigt. Det var den største fejltagelse i mit liv. Når jeg ser på billeder af mig selv, fra før jeg fik det gjort, så jeg godt ud. Det kan jeg se nu, men det kunne jeg ikke dengang,« fortalte hun.

Britt Ekland ses her i 2012.
Britt Ekland ses her i 2012. Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

I interviewet med Platinum fortæller hun, at alle har ret til at vælge at få lavet behandlinger eller operationer, hvis de ønsker det.

Men selv vil hun ikke gøre det igen:

»Jeg har intet behov for at se ud på en anden måde, end jeg gør. Jeg har det godt nu. Bedre, end jeg har haft det i mange år. At blive ældre sker for alle. Det er nyttesløst at brokke sig over det eller ønske, at du kan ændre det,« siger Britt Ekland ifølge Daily Mail.

Hun medvirkede i 1974 i James Bond-filmen 'The Man with the Golden Gun', hvor hun spillede over for Roger Moore.

Skuespillerinden Britt Ekland som ung.
Skuespillerinden Britt Ekland som ung. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere