Advokat afslører: Sådan kan Janni få del i Karstens formue

Hun har fraskrevet sig alt. Både ved skilsmisse og ved Karsten Rees død.

Men alligevel er der en lille mulighed for, at Janni Ree kan få lidt penge ud af sin kommende – engang stenrige – eksmand. Der er nemlig et 'smuthul' i loven. Og så kunne Janni Ree også have sikret sig på en anden måde. 

Det fortæller familieadvokat Ulrik Grønborg, der har specialiseret sig i skilsmisser. Han foretrækker dog, at kalde 'smuthullet' for en 'nødregel'. 

For hvis man som Janni Ree har giftet sig med en person, som er meget rigere end en selv, så kan man godt være berettiget til en mindre kompensation, selv om man rent juridisk har fraskrevet sig alt i både en ægtepagt og i et testamente.

»Der er én undtagelse. For der er i ægtefælleloven en rimelighedsregel, en trøsteregel, om at hvis der er en skævhed i, hvor stor de to ægtefællers særejer er, så kan den, der har nærmest ingenting i særeje. være berettiget til det, der hedder særejekompensation,« siger Ulrik Grønborg, der dog ikke tør gisne om, hvor meget Janni Ree eventuelt vil kunne få ved brug af den regel.

»Det er et mindre beløb. Men det er altså tanken, at man skal have et kompensationskrav, hvis ægteskabet ophører. Det er bestemt ikke det samme, som at man skal have 50 procent, som man har skrevet under på i en ægtepagt, at man ikke skal have,« siger han og tilføjer:

»Beløbet skal måles i hundrede af tusinder – ikke i millioner kroner,« siger han og tilføjer, at beløbet også afhænger af Karsten Rees formue.

Da Janni Ree for ni år siden blev gift med Karsten Ree, var 'Den Blå Avis-stifteren stenrig. I 2015 lød hans formue på 1,7 milliarder kroner, og han var placeret som nummer 65 på listen over Danmarks rigeste, ifølge Berlingske. 

For at sikre, at Karsten Rees formue blev på hans hænder, valgte Janni og Karsten Ree altså at lave en ægtepagt i forbindelse med brylluppet.

Dengang var ægtepagter offentlige, og B.T. kunne i 2015 beskrive, at der stod, at parret ikke kun havde lavet fuldstændig særeje, men også havde sikret, at Karsten Rees formue ikke overgik til Janni Ree i forbindelse med hans død.

»Når en af os dør, skal den førsteafdødes fuldstændige særeje skiftes straks og deles efter reglerne i arveloven, suppleret med førsteafdødes eventuelle testamente og øvrige aftaler med videre angående arven. Det bemærkes, at vi forud for ægteskabet har underskrevet en arveafkaldserklæring, hvorefter Janni har givet afkald på al arv mv. efter Karsten,« lød det i ægtepagten

Tirsdag kom det frem, at parret skulle skilles. Ifølge Janni Ree er ægtepagten fortsat gældende, og den er ikke blevet ændret.

Hun ved derfor godt, at hun har fraskrevet sig alt, men har samtidig fortalt, at Karsten Ree havde lovet, at hvis de blev skilt, at han så ville sørge for en lejlighed til hende, så hun ikke stod uden tag over hovedet.

Den aftaler mener hun dog nu, at han nu er ved at løbe fra:

»Jeg har selvfølgelig brug for hjælp til at komme videre, for det ikke lige sådan at finde en bolig med to hunde. Det er ikke meget at forlange efter 11 år, men han vil ikke betale noget – det er faktisk til at grine af, for de påstår, at han kun tjener 115.000 kroner om året,« har hun udtalt til B.T.

Ifølge Ulrik Grønborg bliver det formentlig meget svært for Janni Ree at få ønsket om boligen igennem.

»Det kan være svært for hende at få ret, hvis alle andre siger, at de ikke kan huske den. Det kan sagtens være, at de har en mundtlig aftale. Det ville ikke være utænkeligt, men man kan ikke tinglyse sådanne aftaler, så det har aldrig være andet end hensigtserklæringer,« siger han og tilføjer, at man heller ikke kan tilføje sådan nogle ønsker til en ægtepagt.

Janni Ree oplyser til B.T., at hun ikke har aftalen om boligen på skrift, men selv hvis hun havde, ville det næppe have gjort en forskel, vurderer Ulrik Grønborg.

»Dansk ret tillader ikke andre forhåndsaftaler end, hvad der er særeje, og hvad der ikke er særeje. Man kan ikke aftale på forhånd, hvem der skal have huset, eller hvem der skal have børnene – eller at man skal have noget, hvis partnere er utro,« siger advokaten.

Skulle Janni Ree være blevet sikret økonomisk i tilfælde af en skilsmisse, så skulle parret være gået en anden vej.

»Så skulle de have lavet en aftale om, at Karsten har særeje på alt, hvad han ejer – men at de dog har en delingsformue om to millioner kroner. Så ville hun få halvdelen – nemlig en million kroner. Man må nemlig gerne aftale sumdeling,« lyder advokatens råd.

Karsten Rees formue er i dag noget mindre, end den var tidligere, da han de seneste år har gjort sine fire børn til medejere af hans holdingselskab, så de i dag står registreret som ejere til størstedelen af rigmandens formue.

I 2023 røg han sågar helt ud af rigmandslistens top 100, da nogle dårligere investeringer gav ham et underskud på omkring 300 millioner kroner.

Ifølge erhvervsdatabasen BIQ er han dog fortsat medejer af holdingselskabet Reeason, som han ejer mellem 5 og ti procent af, mens hans børn ejer resten. Selskabet har en egenkapital på over 150 millioner kroner.

Derudover har er han medejer af holdingselskabet Torque, som han ejer op til fem procent af. Selskabet har en egenkapital på knap 200.000 millioner kroner.

Karsten Ree blev for nogle år siden erklæret dement. Det er derfor kommunikationschef i Ree-imperiet Sune Aagaard, der har været ude at kommentere skilsmissen i pressen.

Overfor B.T. har han oplyst, at det er korrekt, at Ree-parret skal skilles, og at det er Karsten Ree, der har begæret skilsmisse.

Han ønsker dog ikke at kommentere detaljerne i fordelingen af formuen – eller Janni Rees påstand om, at Karsten Ree forsøger at løbe fra aftalen om en bolig til hende.