To år.

Det var så lang tid, det tog superstjernen Adele at blive skilt fra sin eksmand, Simon Konecki.

De to gik fra hinanden i 2019, men det var først i marts i år, at de kom til enighed omkring detaljerne i skilsmissen.

Nu åbner den 33-årige sangerinde op og fortæller detaljer omkring bruddet. Det skriver Rolling Stone.

»Skilsmissen gjorde mig virkelig ked af det,« siger hun og fortsætter:

Adele.
Adele. Foto: Danny Moloshok
Vis mere

»Og at man så efterfølgende har så mange mennesker, som ikke kender mig, men som skulle vide, at mit ægteskab ikke holdt... Det fik mig til at bryde helt sammen. Jeg var så flov. Man føler, at man ikke har gjort det godt nok.«

Adele og Simon Konecki har sønnen Angelo på ni år sammen.

Ifølge sangerinden har de derfor valgt at bo tæt på hinanden i Beverly Hills, så de kan deles om hverdagstingene såsom at hente ham fra skole.

Det var dog som nævnt bestemt ikke nemt at få tingene til at fungere i begyndelsen efter bruddet.

»Jeg havde det lidt sådan, at jeg på forhånd vidste, at det her ville komme til at gå og ned i perioder,« siger hun til det amerikanske medie.

I september stod Adele frem med sin nye kæreste, NBA-agenten Rich Paul.

Ifølge sangerinden mødte de to hinanden for år tilbage til en fødselsdag, hvor de 'klikkede' med det samme. Siden da har de bare ladet deres kærlighed for hinanden blomstre i deres eget tempo.

»Jeg fortalte ikke engang særlig mange af mine venner om ham i begyndelsen, fordi jeg gerne ville holde det for mig selv,« siger hun.