Musiker og skuespiller Aaron Carter har fået ny tatovering - denne gang i ansigtet.
Den 31-årige mand viser kropsudsmykningen frem på Instagram, hvor han har taget et billede af sig selv, mens han kigger i spejlet.
Tatoveringen pryder den ene side af ansigtet og forestiller en kvinde, der holder hånden op til ansigtet.
Tatoveringen kommer på et tidspunkt, hvor Aaron Carter har fået massiv medieomtale på grund af en række sygdomme, som musikeren erkender at skulle lide af. Herunder skizofreni.
Læg dertil, at han for nylig har anklaget din afdøde søster for at have krænket ham, da han var barn, samt har fået et polititilhold for at chikanere sin sin bror, Nick Carter.
Det skriver Fox News.
Aaron begyndte at optræde med musik som 7-årig og udgav sit første debutalbum i 1997, som solgte en million eksemplarer.
Hans andet album 'Aaron’s Party' blev udgivet i år 2000 og solgte tre millioner eksemplarer i USA.