Meghan, hertuginde af Sussex, er gravid med sit og prins Harrys første barn. Derfor venter der nu flere kongelige traditioner for den vordende mor.

Det engelske kongehus har nemlig en liste med retningslinjer, som Meghan, og for den sags skyld prins Harry, skal følge under og efter graviditeten. Det skriver Daily Mail.

Listen indeholder blandt andet punkter om, hvornår nyheden om graviditeten skal bringes, hvor fødslen skal foregå og hvem, der først skal have besked om barnets fødsel.

1. Annonceringen af Meghans graviditet har været nøje tilrettelagt. Det er nemlig almindelig kutyme for royale par i den engelske kongefamilie, at de annoncerer deres graviditet efter 12 uger - præcis som Meghan og prins Harry gjorde.

Meghan Markle og prins Harry annoncerede deres familieforøgelse mandag den 15. oktober.
Meghan Markle og prins Harry annoncerede deres familieforøgelse mandag den 15. oktober. Foto: POOL
Vis mere

2. Kongehuset har ikke traditioner for holde et babyshower. Det ses som upassende at modtage gaver fra andre, når kongehuset selv er velhavende nok til at købe tingene. Et babyshower er en fest, der fejrer den snarlige ankomst af en lille ny.

3. Uanset om Meghan og prins Harry vælger at få barnets køn af vide, vil kønnet ikke nå til offentligheden. Det holdes hemmeligt, indtil barnet er født. Det er også en almindelig kutyme i det danske kongehus.

4. Når Meghan skal på barsel, bliver hun fritaget for at deltage i royale træf. Da Meghans svigerinde, Kate, hertuginde af Cambridge, senest var gravid, startede hun sin barsel en måned før fødslen og vendte tilbage fem måneder efter fødslen. Det forventes, at Meghan skal have lignende barsel.

5. Det forventes, at Meghan skal nedkomme på St. Mary's Hospital i London. Engang var det almindeligt, at kvinder i det engelske kongehus fødte hjemme. Prinsesse Diana fødte dog sine børn, William og Harry, på St. Mary's Hospital i London, og det samme gjorde Kate Middleton.

Meghan Markle og prins Harrys kommende barn bliver den syvende i rækken til den engelske trone.
Meghan Markle og prins Harrys kommende barn bliver den syvende i rækken til den engelske trone. Foto: POOL
Vis mere

6. Udover læger, sygeplejersker og gynækologer vil det ikke være usædvanligt, hvis Meghan har flere jordemødre til stede under fødslen. Kate Middleton havde eksempelvis tre.

7. Så snart Meghan har født, skal Dronning Elizabeth II informeres som den første. Først herefter må Meghan og prins Harry kontakte andre familiemedlemmer om nyheden.

8. Når en royal baby er født, markeres det med en skudhyldest med 62 skud. Hyldesten finder sted ved Tower of London og varer i ti minutter.

9. Buckingham Palace udsender en officiel pressemeddelelse, når Meghan har født. I dag kan man ellers nemt og hurtigt offentliggøre en fødsel på de sociale medier, men det engelske kongehus fastholder traditionen med en pressemeddelelse.

Meghan Markle og prins Harry blev gift i maj tidligere på året.
Meghan Markle og prins Harry blev gift i maj tidligere på året. Foto: POOL New
Vis mere

10. Kongefamiliens medlemmer har ofte mange navne, men meget få har et officielt efternavn. Om Meghan og prins Harry følger den tradition vides dog ikke.

11. I England er det kutyme, at royale babyer får et bestemt sjal fra butikken GH Hurt & Son Ltd, når de er blevet født. Det samme vil Meghan og prins Harrys kommende barn formentlig få.

12. Som alle andre børn skal de royale børn også registreres hos den engelske regering. Dette skal Meghan og prins Harry sørge gøre inden for 42 dage efter barnets fødsel.

13. Meghan og prins Harry skal også vælge faddere til deres barn. Som regel vælges seks faddere, og ingen af dem må være familiemedlemmer.

14. Dronning Elizabeth II går stærkt ind for, at kvinderne i det engelske kongehus ammer deres børn. Hun mener, det er den bedste praksis, og Meghan bliver formentlig opfordret til det samme.