I foråret stod de offentligt frem, men nu er kærligheden mellem skuespilparret Tom Cruise og Ana de Armas brast.

Det afslører The Sun.

»Tom og Ana havde det godt sammen, men deres tid som par er forbi. De vil forblive gode venner, men de er ikke længere kærester,« siger en kilde tæt på parret og fortsætter:

»De indså bare, at det ikke ville holde, og at de havde det bedre som venner. Gnisten mellem dem var forsvundet, men de nyder stadig hinandens selskab, og de har begge taget det meget modent.«

Ifølge kilden har 37-årige Ana de Armas da også allerede fået en rolle i Tom Cruises næste film.

Hvilken film, der er tale om, er dog en smule usikkert.

Ana de Armas var angiveligt på vej ind i Scientology.
Ana de Armas var angiveligt på vej ind i Scientology. Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

For i første omgang lød det, at de skulle spille sammen i thrilleren 'Deeper', men filmen er angiveligt sat på pause, skriver The Sun.

Noget andet, der – måske – er blevet sat på pause, er Ana de Armas optagelse i Scientology, som 63-årige Tom Cruise været en del af i årtier.

For få uger siden lød det ellers, at Ana de Armas havde accepteret – og endda aktivt opsøgt – Tom Cruises kontroversielle tro.

»Tom har altid været åben om, at Scientology kommer først i hans liv, og Ana har ikke sat sig imod. Hun har tværtimod taget imod det med glæde,« sagde en kilde.

Ifølge kilden havde Ana de Armas allerede mødtes med ledende medlemmer af kirken og vist, at hun tog Scientology seriøst.

Tom Cruise har tidligere været gift med skuespillerne Mimi Rogers, Nicole Kidman og Katie Holmes.

Ana de Armas har dannet par med stjerneskuespilleren Ben Affleck og Tinder-topchefen Paul Boukadakis, mens hun var gift med den spanske skuespiller Marc Clotet.