Den 37-årige skuespillerinde Ana de Armas er ikke bare faldet for en af Hollywoods største actionstjerne – hun er også ved at blive lukket ind i Tom Cruises elskede tro Scientology.

Det skriver mediet Radaronline

Skuespillerinden har kastet sig ud i kirkens læresætninger og omfavnet den tro, Cruise har kæmpet for i årtier.

»Tom har altid været åben om, at Scientology kommer først i hans liv, og Ana har ikke sat sig imod. Hun har tværtimod taget imod det med glæde.« fortæller en kilde til mediet. 

Ifølge kilden har Ana ikke bare accepteret Cruises religiøse ståsted , hun har også aktivt opsøgt det. Hun har nemlig allerede mødtes med ledende medlemmer af kirken og vist, at hun tager Scientology seriøst.

Skuespilparret har kun været sat i forbindelse med hinanden siden februar, hvor de første gang blev spottet sammen i London.

Ana de Armas er en cubansk/spansk skuespillerinde. Hun blev for alvor internationalt kendt i 2019 for sin medvirken i James Bond-filmen 'No Time to Die'. 
Ana de Armas er en cubansk/spansk skuespillerinde. Hun blev for alvor internationalt kendt i 2019 for sin medvirken i James Bond-filmen 'No Time to Die'.  Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Og Ana de Armas skridt ind i den kontroversielle region er et tegn på at romancen mellem de to er kommet for at blive.

I sommer blev de to spottet hånd i hånd i Vermont – første gang de offentligt viste sig som et par. 

De har angiveligt brugt sommermånederne på at forberede sig til optagelserne til filmen 'Deeper', hvor de skal spille over for hinanden.

Ana de Armas har tidligere dannet par med blandt andre stjerneskuespilleren Ben Affleck og Tinder-topchefen Paul Boukadakis.