Efter et liv præget af kaos, afhængighed og skandaler åbner Ozzy Osbourne nu op om sine mørkeste stunder i ægteskabet med Sharon Osbourne.

Det gør han i sin netop udgivne posthume selvbiografi 'Last Rites', skriver mediet Eonline.

Her holder den tidligere rockstjerne sig ikke tilbage, når han beskriver den tid, der kostede ham ægteskabet i 2016.

»Jeg blev fanget i det og kunne ikke stoppe med at se dem (elskerinderne, red.), fordi jeg troede, de ville gå til pressen eller et eller andet,« skriver Osbourne ærligt om sine affærer.

Og som bekendt var det nøjagtigt det, der skete

Rockikonet, der blev gift med skuespillerinden Sharon i 1982, fortæller i bogen, at han forstod konsekvenserne fuldt ud, da sandheden kom frem.

Sharon Osbourne med to af sine børn, Kelly og Jack, til begravelsen i slutningen af juli. 
Sharon Osbourne med to af sine børn, Kelly og Jack, til begravelsen i slutningen af juli.  Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

For Sharon gik nemlig fra ham, da sandhederne kom på bordet. 

Parret fandt dog efter nogle måneder tilbage til hinanden.

Ozzy Osbourne var forsanger i bandet Black Sabbath, som hittede i 70erne. Senere gik Osbourne solo, hvor han også fik stor succes.

Ozzy og Sharon Osbourne har sammen tre børn, Kelly, Aimee og Jack. 

Ozzy Osbourne døde i sit hjem i juli, 76 år gammel.