Brad Pitt og Angelina Jolie gik fra hinanden i 2016, og i 2019 blev de officielt skilt. 

Ikke desto mindre har de to fortsat en bitter strid om særligt én detalje i skilsmisseaftalen.

Den har handlet om deres seks børn, hvor Brad Pitt har krævet delt forældremyndighed, mens Angelina Jolie har krævet at få den fulde forældremyndighed.

Nu ser det dog ud til, at en afgørelse nærmer sig. Det skriver Daily Mail.

De fortæller, at Brad Pitt har opgivet sit krav og i stedet vil nøjes med besøgsret.

Ifølge en unavngiven kilde, der er tæt på sagen, skyldes skuespillerens holdningsændring, at det nu kun er tre af børnene, Shiloh, Knox og Vivienne, som er under 18 år.

Samtidig har parrets tre myndige børn, Maddox, Pax og Sahara alle angiveligt et anstrengt forhold til Brad Pitt.

I 2020 kaldte Pax, som er et af parrets tre adoptivbørn, Brad Pitt for et »verdensklasse røvhul« i et opslag på Instagram, som dog siden blev slettet.

Ligeledes har datteren Zahara valgt at droppe 'Pitt' fra sit navn, så hun nu kun bliver kaldt Zahara Jolie.

En af de anklager, som Angelina Jolie har rettet mod sin eksmand, er, at han i løbet af deres ægteskab var voldelig.

Det fremgik i 2021 af retsdokumenter, hvor hun dog ikke fortalte, hvem volden blev begået imod. Det ændrede sig året efter, hvor hun fortalte, at Brad Pitt under en flyvetur fra den amerikanske delstat Californien til Frankrig i efteråret 2016 ruskede og skubbede hende, før han tog kvælertag på Maddox.

Brad Pitt har hele vejen igennem nægtet alle anklager. FBI har også tidligere undersøgt sagen, som endte med at Brad Pitt blev renset uden nogensinde at være tiltalt.

Sidste år var det så Brad Pitt, der kritiserede Angelina Jolie. Det skete, fordi hun solgte sin andel i deres fælles vingård til den russiske oligark Yuri Shefler.

Brad Pitt mente, at ekskonen gjorde det for stille ham i et dårligt lys, og i retsdokumenterne kaldte han hende for »hævngerrig«. 

Nu ser det dog ud til, at ét af stridspunkterne kan begraves.

Hør B.T.s royale podcast 'Kongehuset Bag Kulissen' lige her:

Kongehuset bag kulissen

Efter ugevis med spekulationer og 'Kate-gate' fik vi allesammen et klart og meget trist svar fredag aften. I en video, filmet af BBC forklarede den 42-årige prinsesse af Wales selv, at hun har kræft og er startet behandling. Meldingen har sendt chokbølger gennem ikke mindst Storbritannien - og spørgsmålene står i kø. Hvad betyder Kates kræftsygdom for det britiske kongehus, hvis overhoved - kong Charles - også har fået konstateret kræft? Hvorfor er situationen omkring Kates sygdom håndteret så mærkværdigt? Og bør vi skamme os over de spekulationer, der har fyldt internettet den seneste tid? Vært: Fie West Madsen Medværter: Historiker Emma Rønberg Paaske, journalist og forfatter Lone Theils. Vil du have ugens bedste royale historier og podcasten direkte i indbakken? Skriv dig op til nyhedsbrevet 'Kongehuset bag kulissen' her: https://www.bt.dk/node/67063428/preview?token=0c021e40b0375e411561d0ae0e7569d6&timestamp=1708608788