Åbningsceremonierne til OL er altid forbundet med ekstravagante shows og dette års udgave i Milano var ingen undtagelse.
Her var den amerikanske popstjerne Mariah Carey nemlig iført smykker til en værdi, man skal gribe særdeles dybt i lommerne for at få råd til.

Popstjernen var nemlig iført diamanter til en samlet værdi af 95 millioner kroner, skriver mediet Page Six.
Diamanterne var placeret på en dobbeltradet halskæde, armbånd og øreringe, der alle desuden var besat med platin.
»For mig handler ægte luksus om følelser, diskretion og tidløshed,« fortæller Ali Khalil, der er grundlægger og ejer af virksomheden Levuma, der har leveret diamanterne til Mariah Carey:
»At se Mariah bære vores arbejde på en så historisk scene er dybt meningsfuldt.«
Til åbningsceremonien sang Carey den italienske klassiker 'Volare' sammen med hendes egen sang 'Nothing is Impossible' fra sidste års album 'Here for it all'.
Flere fans og eksperter har dog sået tvivl om, hvorvidt popikonet rent faktisk sang live.
