De Olympiske Vinterlege blev fredag aften åbnet med pomp og pragt i Milano og Cortina og med et stjernestøv, da Mariah Carey gik på scenen.

Den 56-årige superstjerne imponerede mange ved at synge den klassiske italienske sang 'Volare' på italiensk, men kort efter begyndte tvivlen at sprede sig:

På sociale medier bliver Carey nu beskyldt for at have mimet under optrædenen.

'Der er nul procent chance for, at Mariah Carey synger det her live,' lyder det fra en seer.

'Ikke engang tæt på. Hun blinkede knap nok,' skriver en anden.

Norske Dagbladets musikkritiker Ralf Lofstad hæfter sig især ved, at optrædenen virkede usædvanlig fejlfri.

»Der er meget, der er chokerende her – fra mimikken til det perfekt producerede vokalspor. Man kan lade tvivlen komme hende til gode, men det er mistænkeligt perfekt,« siger han til mediet.

Flere på sociale medier undrer sig også over, hvorfor sangstjernen overhovedet stiller op til liveoptrædener efter alt det hun har opnået:

'Queen, du har intet tilbage at bevise,' skriver en fan, mens en anden spørger, hvor meget Carey mon blev betalt for at mime ved OL-åbningen.

Mariah Carey er langt fra den eneste superstjerne, der har sat sit præg på OL. 

Sidste år leverede Céline Dion et stort og anmelderrost vokalcomeback efter flere års sygdom.

Sammen med den afdøde Whitney Houston nævnes de to sangfugle ofte som en del af den såkaldte ‘vocal trinity,’ men livevokalen udeblev altså i år, hvis man skal tro kritikerne.