I månedsvis har rygterne floreret om, hvorvidt Katy Perry og Justin Trudeau var et par.

Og i oktober kom bekræftelsen et skridt nærmere, da popstjernen og den tidligere premierminister for Canada, stod offentligt frem i forbindelse med Katy Perrys 41-års fødselsdag i Paris.

Samtidig meldte DJ Diplo, der har det borgerlige navn Thomas Wesley Pentz, sig ind i debatten med en noget atypisk information. 

Han var gæst i podcasten 'Smart Girl Dumb Question', og da han blev spurgt til stjerneparrets forhold, svarede han, at han selv havde datet Katy Perry i 2014. 

»Jeg datede også Justin Trudeau,« fortsatte han i podcasten og fortalte, at det var underligt, fordi han ikke er interesseret i politikere. 

Det er senere blevet bekræftet, at det var en joke, skriver Page Six

Nu har dj'en kørt joken videre, efter at han mandag delte et selfie med Justin Trudeau på sin Instagram-konto med kommentaren 'The one that got away'. 

Billedet har fået flere kendisser til tasterne, herunder Paris Hilton, som har kommenteret med en grineemoji. 

Hverken Katy Perry eller Justin Trudeau har kommenteret, ligesom de ikke endegyldigt har bekræftet deres forhold. 

Parret blev dog for nyligt spottet i Tivoli i København og på Michelin-restauranten 'Alchemist'. 

Det skete i forbindelse med, at Katy Perry gav koncert i Royal Arena. Læs mere om det her.