Cirkus Arli havde besøg af en vaskeægte verdensstjerne under forestillingen i Tisvildeleje tirsdag aften.
Og han stillede op til et billede efterfølgende.
»Besøg fra Hollywood. Filmstjernen Bradley Cooper overværede vores forestilling i Tisvildeleje i dag (tirsdag, red.),« skriver Cirkus Arli på Facebook.
Den 49-årige Hollywood-stjernes karriere tog for alvor fart, da han medvirkede som Phil i den prisvindende komedie 'The Hangover', som udkom i 2009.
Han medvirkede også i de to efterfølgere film og i 'A Star is Born', som fik stor succes i 2018.
Før han slog igennem i Hollywood, havde Bradley Cooper gennemgået en svær tid.
Den amerikanske skuespiller rodede sig ud i et stof- og alkoholmisbrug og kæmpede også med lavt selvværd.
Hvorfor Bradley Cooper endte i problemerne, og hvordan han overvandt dem, kan du læse meget mere om HER.
Sidste uge var Hollywood-stjernen også forbi Tivoli i selskab med datteren Lea de Seine og ikke mindst 'Succession'-stjernen Jeremy Strong, der er gift med danske Emma Wall, og som også sidste år hev Bradley Cooper til Danmark.