Den amerikanske skuespiller Bradley Cooper kæmpede med et stof- og alkoholmisbrug inden hans massive berømmelse i The Hangover-serien tog fart i 2009.

Og nu giver den 47-årige skuespiller et ærligt indblik i den dystre tid i hans liv.

Det gør han i Smartless-podcasten ifølge Metro, hvor han afslører, at han »var så fortabt, da jeg var afhængig af kokain.«

Podcasten bliver lavet af Jason Bateman, Sean Hayes og Will Arnett, som også er hans rigtig gode venner, Han takker dem for at være der for ham, da han havde allermest brug for det.

Han forklarede, at det var vennen Will Arendt, der hjalp ham med at indse, at han led af afhængighedsproblemer. Det skete efter en fest, hvor Cooper opførte sig »som et rigtigt røvhul,« lyder det.

Bradley forklarede: »Det var første gang, jeg indså, at jeg havde et problem med stoffer og alkohol, og det var Will, der sagde det til mig, og jeg vil bare aldrig glemme det.«

Stjernen erkendte dog, at selvom han var 'totalt deprimeret', er han taknemmelig for, at han oplevede problemerne, mens han var ung og før toppen af ​​sin berømmelse.

At han gik gennem den meget hårde periode, mens han var 29 og ikke var slået i gennem på den store Hollywood-scene endnu. Han har indtil for et år siden arbejdet på sin selvværd.

Han fortæller også om, at han ødelagde sin akillessene efter, han blev fyret fra den amerikanske actionserie Alias, hvilket også bidrog til nedturen.

Bradley Coppers karriere tog for alvor fart, da han medvirkede som Phil i den prisvindende komedie The Hangover, som udkom i 2009. Han medvirkede også i de to efterfølgere film og i A Star is Born som fik stor succes i 2018.

Sidenhen har han også nævnt fødslen af ​​sin datter som et afgørende øjeblik i hans liv.

Bradley hilste datteren Lea velkommen i 2017 med sin ekspartner Irina Shayk, hvor parret delte forældremyndigheden efter deres brud i 2019.