I månedsvis har rygterne floreret om, hvorvidt Katy Perry og Justin Trudeau var et par.

Nu er bekræftelsen tilsyneladende faldet – for der er ingen tvivl om, at kendisparret har haft en bagtanke med deres nylige fælles fremtræden, mener B.T.s underholdningsredaktør Fie West.

»Det her viser klart og tydeligt, at rygterne talte sandt – Katy Perry og Justin Trudeau er verdens nye 'power couple',« siger underholdningsredaktøren.

Da B.T. sidste lørdag kunne berette, at Katy Perry og Justin Trudeau var sammen i Tivoli i København, stod det klart, at parret ikke ville opdages.

Med solbriller og hættetrøje på, gemt væk bag en hær af sikkerhedsfolk, gik det højprofilerede par rundt i den københavnske forlystelsespark med deres børn.

Men ugen efter gemmer Katy Perry og Justin Trudeau sig ikke længere.

Lørdag gemte den nu 41-årige popstjerne Katy Perry og Canadas tidligere premierminister, den 53-årige Justin Trudeau, sig ikke længere for kameraerne, da de kom ud, hånd i hånd, fra et kabaretshow på Crazy Horse i Paris på Katy Perrys fødselsdag.
Lørdag gemte den nu 41-årige popstjerne Katy Perry og Canadas tidligere premierminister, den 53-årige Justin Trudeau, sig ikke længere for kameraerne, da de kom ud, hånd i hånd, fra et kabaretshow på Crazy Horse i Paris på Katy Perrys fødselsdag. Foto: Amta/Backgrid/Ritzau Scanpix

Tværtimod gik popstjernen og den tidligere premierminister denne lørdag hånd i hånd forbi horden af kameraer, der alle ville knipse det første billede af parret, der ikke var paparazzi, efter deres fejring af Katy Perrys fødselsdag til et kabaretshow i Paris.

»Det er i den grad det, man kan kalde en 'hard launch', hvor de tydeligvis har tænkt over, at de nu står frem som officielt par,« siger Fie West og opridser:

»De var sammen i Paris for at fejre Katy Perrys fødselsdag, de ser blændende ud og holder samtidig i hånd og virker faktisk næsten glade for, at der bliver taget billeder af dem. Der er simpelthen ingen tvivl.«

Rygterne om den 41-årige popstjerne og den 53-årige tidligere premierminister startede tilbage i juli, hvor de to blev set sammen på en restaurant.

Fie West er underholdningsredaktør på B.T. og kommenterer på de kendte og kongelige.
Fie West er underholdningsredaktør på B.T. og kommenterer på de kendte og kongelige. Foto: Bax Lindhardt

Dernæst var det paparazzobilleder af parret i kærlig omfavnelse på en yacht, der kom frem.

Ifølge Fie West har Katy Perry og Justin Trudeau da også været klar over, at den massive interesse for dem ville gøre det umuligt at holde forholdet skjult for evigt.

»Herefter har de tilsyneladende taget styring på fortællingen, og Katy Perry har under sin turné smidt flere kække kommentarer, der hintede forholdet – indtil de altså nu står helt offentligt frem sammen,« siger B.T.s underholdningsredaktør.

Katy Perry er nemlig for tiden på en verdensturné, der i sidste uge bragte hende til København og efterfølgende altså Paris, hvor hun og Justin Trudeau viste sig offentligt frem for første gang lørdag.

Det er dog ikke pæne ting, som anmelderne har haft at sige til Katy Perrys turné indtil videre. 

I B.T. lød dommen, at den københavnske koncert var »stressende og langtrukken på samme tid«. Læs hele anmeldelsen HER.