Det vælter ind med kritik af den 45-årige skuespiller Ashton Kutcher.

Gennem de seneste par dage har stjerneparret Ashton Kutcher og hustruen Mila Kunis fået kritik for at ytre støtte til en nu voldtægtsdømt kollega – og nu er en gammel episode af MTV-programmet 'Punk'd' blevet delt på internettet igen. 

I klippet kommer Ashton Kutcher med en upassende kommentar om den dengang 15-årige skuespiller Hillary Duff.

Ashton Kutcher var selv 25 år gammel, da han var vært på MTV-programmet 'Punk'd'. Det var et ekstremt populært program, hvor han tog røven på andre kendisser gennem sjove situationer. Og her introducerer han den 15-årige skuespiller med ordene: 

»Hillary Duff er Lizzie McGuire, hun har også et album ude. Hun er med i filmen 'Cheaper by the Dozen' – og hun er en af de piger, som vi alle venter på bliver 18 år. Ligesom Olsen tvillingerne.« 

Hillary Duff attends the Entertainment Weekly 2017 pre-Emmy party at the Sunset Tower hotel in West Hollywood, on September 15, 2017. CHRIS DELMAS / AFP
Hillary Duff attends the Entertainment Weekly 2017 pre-Emmy party at the Sunset Tower hotel in West Hollywood, on September 15, 2017. CHRIS DELMAS / AFP Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

De to spillede overfor hinanden i filmen 'Cheaper by the Dozen,' hvor Duff spiller Kutchers kærestes lillesøster. 

Flere internationale medier beskriver episoden og kalder den 'vulgær' og 'problematisk.' 

Kommentarspor på sociale medier er også fyldt med grimme ord om skuespilleren: 

»Han er færdig,« skriver en Twitter-bruger

En anden bruger kalder ham 'direkte klam.'

Og det er altså et dårligt tidspunkt for skuespilleren, at denne video ser dagens lys igen. 

Efter det kom frem, at Ashton Kutcher og hustruen, skuespiller Mila Kunis, har skrevet breve til dommeren til forsvar for deres tidligere kollega Danny Masterson, har de været i strid modvind. 

Skuespilleren Danny Masterson er nemlig i denne uge blev idømt 30 års fængsel for to voldtægter, han i 2003 begik mod kvinder, han havde mødt igennem scientologi-sekten.

Efter den hårde kritik af deres breve til dommeren har stjerneparret delt en video på sociale medier, hvor de undskylder over for ofrene og forklarer, hvorfor de bad dommeren om overbærenhed i sagen om deres tidligere kollega Danny Masterson. 

I brevene forklarer de, at de kender Masterson som en god rollemodel og en stærk afstandstager overfor stoffer. De fortæller, at han har været en fantastisk ven. 

Ifølge parret var det Mastersons familie, der bad dem skrive til dommeren og fortælle, hvordan de kender kollegaen gennem 25 år.

Danny Masterson er kendt fra serierne ‘That '70s Show', ‘Men at Work' og filmen 'Yes Man', men blev fyret af Netflix, da anklagerne mod ham kom frem i 2017.