Verdensstjerne deler billeder fra København: Rundt i hele byen
Verdensstjernen Dua Lipa har fået dokumenteret sin rejse rundt i København

Verdensstjernen Dua Lipa har fået dokumenteret sin rejse rundt i København

I weekenden førte det til hævede øjenbryn, at den verdenskendte popsanger Dua Lipa blev spottet i Danmarks hovedstad.
Men har man ikke lyst til at forfalde til snigeren billeder taget af forbipasserende, er der nu endnu mere dokumentation for, at stjernen har været på besøg i København.
På sin Instagram deler hun således en række billeder, der viser hendes turist-tur rundt i København.
'Solskin, mad og en dosis kunst i CPH,' lyder det ledsagende til opslaget.
Her kan man både se hende besøge Christiania, Louisiana, og spise en kyllingesandwich, som hun tidligere har sagt, hun vil flyve til København for at spise.
»Jeg ville flyve tilbage til København bare for den her kyllingesandwich,« skrev hun således tilbage i 2023, hvilket altså øjensynligt har fundet sted.
Dermed er det langt fra stjernens første besøg i Danmark.
Sidst Dua Lipa officielt var i Danmark, var da hun sidste år gav en anmelderrost koncert på Roskilde Festival.