Vælter ind efter superstjernes tragisk dødsfald
Flere prominente personer er dybt berørte over den 36-årige Hayden Panettieres tragiske dødsfald.

Flere prominente personer er dybt berørte over den 36-årige Hayden Panettieres tragiske dødsfald.

Mandag blev det offentliggjort, at skuespilleren Hayden Panettiere er død, blot 36 år gammel.
Siden er det væltet ind med reaktioner på den tragiske hændelse, skriver Page Six.
En af dem er den 54-årige 'Legally Blonde'-skuespiller Selma Blair.
I en kommentar til Panettieres sidste opslag skriver hun:
'Jeg er ved at dø. Vær sød at være her'.
Den amerikanske talkshowvært Rosie O'Donnell skriver 'Åh gud – sønderknust', og den amerikanske 'Sister, Sister'-skuespiller Tia Mowry har kommenteret et knust hjerte.
Melissa Barrera, som spillede sammen med Hayden Panettiere i 'Scream 6' har lagt en story op på sin Instagram af en sort baggrund med ordene 'Hvil i fred, søde Hayden'.
Panettieres far, Skip Panettiere, offentliggjorde datterens dødsfald i en udtalelse til mediet ABC News mandag.
»Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at vores elskede Hayden tragisk er gået bort«, lød det.
På trods af sin unge alder har hun allerede opbygget et langt cv, hvor hun blandt andet har medvirket i serierne 'Heroes' og 'Nashville' samt filmene 'Remember the Titans', 'Raisin Helen', 'Ice Princess' og 'Scream 4'.
Så sent som i år udgav hun selvbiografien 'This Is Me: A Reckoning', hvor hun fortæller om sit livs store sorg:
At hun opgav forældremyndigheden over datteren Kaya, som derfor har boet i Europa med sin far, den tidligere bokseverdensmester Wladimir Klitschko.