De sidste otte år har hendes datter boet på den anden side af jordkloden.

For i 2018 fik den amerikanske skuespillerinde Hayden Panettieres eksmand, den ukrainske bokser Wladimir Klitschko, den fulde forældremyndighed over deres datter Kaya – med Hayden Panettieres velsignelse.

Det, som hun selv kalder »den mest smertefulde beslutning nogensinde«, åbner 'Nashville'-skuespilleren nu op om i sin nye biografi 'This Is Me: A Reckoning'.

Overfor Fox News uddyber Hayden Panettiere dog, at hun stadig finder beslutningen rigtig i dag.

»Da jeg så hende i hendes miljø derovre i Europa, og den støtte, hun havde der, sagde jeg til mig selv: 'Hvis jeg kæmper imod, hvis jeg går i krig over det her, kommer det til at gøre permanent skade på mit barn. Det kommer til at være utrolig offentligt. Hun har to meget kendte forældre, og det bliver grimt,« forklarer skuespillerinden og tilføjer:

»Og jeg vidste også, at der ville komme en dag, hvor hun ville komme tilbage til mig.«

FILES – Picture taken on September 24, 2010 shows Ukrainian box champion Wladimir Klitschko with his partner US actress Hayden Panettiere arriving for the »United People Charity Night 2010" in Munich, southern Germany. As it was announced on May 12, 2010, Klitschko and Panettiere split up. AFP PHOTO URSULA DUREN GERMANY OUT Ursula Duren/AFP/Ritzau Scanpix

I sine nye biografi forklarer Hayden Panettiere, at hun »sørger over, at jeg ikke kunne være den mor, jeg troede, og slet ikke den mor, jeg gerne ville være«.

For fødslen af den i dag 11-årige datter Kaya tog hårdt på hende. 

Faktisk var den komplicerede fødsel lige ved at koste skuespillerinden livet og krævede flere blodtransplantationer og flere timers efterfølgende akut operation.

Det endte i en slem fødselsdepression, der betød, at Hayden Panettiere havde svært ved at knytte sig til datteren.

Misbrug og psykiske problemer: 'Det knuste mit hjerte'
Fødselsdepressionen blev ved i månedsvis, og den 36-årige skuespillerinde begyndte at medicinere sig selv med alkohol for at stoppe angsten, tankerne og søvnløsheden, indrømmer hun nu i sin biografi.

Da datteren var fire måneder gammel var Hayden Panettieres alkoholmisbrug allerede kommet så meget ud af kontrol, at hun måtte lade sig gå i behandling.

Desværre kom angsten stadig igen og igen, misbruget af alkohol blev erstattet af et misbrug af medicin, og det begyndte at gå ud over hendes forhold med 50-årige Wladimir Klitschko.

I 2018 endte han med at søge fuld forældremyndighed over deres datter Kaya.

Men selvom Hayden Panettiere ikke var enig i eksmandens bekymringer om at lade hende være alene med deres datter, så endte hun med ikke at modstride.

Og Wladimir Klitschko fik den fulde forældremyndighed over Kaya med hendes velsignelse, for at hun kunne fokusere på at blive sit misbrug kvit og stabilisere sit mentale helbred.

Hayden Panettieres vil dog aldrig tilslutte sig den »forfærdelige« version om, at hun »opgav sin datter«, slår hun fast, om overskrifterne, der »knuste mit hjerte«.

For stadig i dag har hun et »utrolig stærkt« bånd med 11-årige Kaya, beskriver hun og understreger, at hun jævnligt besøger datteren i det europæiske, ligesom de ofte facetimer.