Den globale stjernesangerinde Taylor Swift skal i den grad vænne sig til sin nye mand Travis Kelce og hans bror Jason Kelces ekstremt tætte – og til tider ret vanvittige – forhold.

Det måtte popdronningen sande efter en mildest talt mærkværdig morgenopringning.

Det afslører de to stjernebrødre i deres populære podcast 'New Heights'.

Den tidligere NFL-stjerne Jason Kelce var i fuld gang med 'Squatober' – en benhård træningsudfordring, der løber igennem hele oktober. I den forbindelse boede han hos brormand Travis og Taylor Swift i deres hjem i Kansas City.

For at være stensikker på at have nok vægt at kaste rundt med på sin tur, havde Jason pakket over vægtskiver på tilsammen over 20 kilo i sin bagage ombord på flyet til Kansas.

En morgen ringede Travis Kelces telefon pludselig klokken 07:30 – et uventet tidspunkt, der med det samme fik frygten til at sprede sig i soveværelset.

Travis Kelce og Taylor Swift blev gift tilbage i juli i Madison Square Garden. Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix

»Jeg var sådan 'oh shit, er alt okay?'« husker Travis Kelce.

Der var dog heldigvis ingen reel grund til panik.

Brormand var nemlig blot gået ned i fitnessrummet for at træne – og manglede nu akut sin brors hjælp til at passe og 'spotte' sig under de tunge løft.

En anmodning, der fik Taylor Swift til at måbe i sengen:

»Jeg er på vej ud af lokalet, og Taylor siger: 'Det her er 'Fucked up'. Og jeg siger bare: 'Nej nej, det skal nok blive godt. Det bliver godt',« fortæller Travis Kelce storsmilende i podcasten.

Både brormand Jason og en rystet Taylor Swift var senere på dagen til stede på lægterne på Arrowhead Stadium, hvor de så Travis Kelce og Kansas City Chiefs udradere Los Angeles Chargers med cifrene 22-6.

Travis Kelce og Taylor Swift blev gift tilbage i juli i Madison Square Garden, og her var den helt store tegnebog fremme, Det kan du læse mere om HER.