Taylor Swift og Travis Kelce brugte svimlende beløb: Lukkede hele gaden
Man skal have den store tegnebog op ad lommen, hvis man skal lukke en gade i New York.

Man skal have den store tegnebog op ad lommen, hvis man skal lukke en gade i New York.

Det er muligvis det mest stjernespækkede bryllup nogensinde.
Det vrimlede med kendisser i New Yorks gader, men offentligheden fik ikke lov til at færdes, hvor de plejede.
I forbindelse med brylluppet fik Taylor Swift og Travis Kelce lukket 7th Avenue ved arenaen Madison Square Garden på Manhattan ned**,** og det koster altså knaster.
Det skriver TMZ.
Ifølge mediet har stjerneparret måttet have 392.000 kroner op af lommen.
Det amerikanske medie har forsøgt at sjusse sig frem til, hvad den store politibemanding har kostet i forbindelse med brylluppet.
Her anslår mediet, at Taylor Swift og Travis Kelce har betalt lidt mere end en million kroner for sikkerheden.
Brylluppet har været omgærdet af stor mystik, men Travis Kelces mor har alligevel ikke kunnet dy sig.
»Jeg kan virkelig ikke sige alt for meget, men det var magisk, mand. Magisk,« sagde hun i en video på stormagasinet Macys sociale medier.
Selve vielsen stod skuespiller Adam Sandler for. Og blandt gæsterne var blandt andre kendisser som Camila Cabello, Hugh Grant, Ethan Hawke, Jason Sudeikis og Karlie Kloss.
Taylor Swifts mangeårige pressesekretær, Tree Paine, bekræftede vielsen natten til lørdag dansk tid.
Ifølge hende havde parret hverken brudepiger eller forlovere på traditionel vis.