Sydney Sweeney afviser rygter: 'Det er vanvittigt'
Hvorfor er der kun kommet tre sæsoner af hitserien 'Euphoria', har mange undret sig over.

Hvorfor er der kun kommet tre sæsoner af hitserien 'Euphoria', har mange undret sig over.

Sydney Sweeney gider ikke høre på det.
»Altså, vi er vokset op sammen med serien, så det er helt ærligt vanvittigt at se, hvor meget tingene er blevet fordrejet på sociale medier og i pressen,« siger hun.
I et interview med Vanity Fair afviser hun dermed, at der skulle have været fjendskab, intriger og generelt drama under indspilningerne af den populære serie 'Euphoria'.
Og dermed angiveligt skulle have forsinket tilblivelsen af den. Det er rygter, der har kørt i flere år.
Første sæson kom således i 2019, og selvom det altså er hele syv år siden, er kun tredje sæson netop rullet ud til seerne.
Men det har altså ikke noget at gøre med dårlig stemning skuespillerne imellem, understreger Sydney Sweeney, der i alle sæsoner har spillet rollen som Cassie Howard.
Det har heller noget at gøre med, at flere af de medvirkende – som hende selv og eksempelvis Zendaya og Jacob Elordi – undervejs er blevet store stjerner.
Og dermed skulle have haft pressede kalendere.
Det har simpelthen bare taget den tid, der har taget, siger Sydney Sweeney.
I interviewet kommer hun også ind på den polemik, som har omgivet hende i den seneste sæson.

Mest fordi hendes karakter har været særdeles afklædt og har optrådt i bizarre sammenhænge.
»Er jeg enig i alle Cassies beslutninger? Ville jeg personligt gøre det samme? Nej, selvfølgelig ikke,« siger Sydney Sweeney:
»Men jeg er skuespiller, og det er mit job.«