Internettet er gået amok over en teaser til den nye sæson af 'Euphoria'. 

Og ikke på den gode måde …

Her ses to af seriens helt store stjerner: Jacob Elordi, og Sydney Sweeney. Det er et billede med Sydney Sweeney, som har fået internettet til at gå amok.
Her ses to af seriens helt store stjerner: Jacob Elordi, og Sydney Sweeney. Det er et billede med Sydney Sweeney, som har fået internettet til at gå amok. Caroline Brehman/Reuters/Ritzau Scanpix

Sydney Sweeney – der spiller Cassie – ses nemlig i en scene, som får de fleste til at tabe kæben. 

I klippet er hun klædt ud som en baby med sut.

Fans synes tilsyneladende, at det er ret uhyggeligt og ubehageligt. Faktisk stiller seerne spørgsmålstegn ved, hvordan serien er gået fra at være et kantet drama til det, som nogle kalder »ren og skær mareridtsbrændstof.«

Scenen skal angiveligt indgå i en vild ny handling, hvor Cassie laver voksenindhold på OnlyFans, en hjemmeside med abonnementstjeneste for oftest voksenindhold, mens hun er klædt ud som et spædbarn.

Og det har fået mange til at reagere på de sociale medier.

'Sydney-pige, du kan godt sige nej til de her scener,' skriver en bruger på X.

'Hvem fanden gider se det? At opføre sig som et barn er ikke tiltrækkende, det er bare direkte underligt,' skriver en anden.

'Er det ai? Hvis ikke, så var hun engang nogenlunde normal. Vulgært. Trist. Pornografisk. Taber,' lyder det fra en tredje.

Kontroverser er ikke noget nyt for 'Euphoria', som har bygget sit brand på at flytte grænser.