Lionel Richie er tilbage efter chok-exit
Sangeren har genoptaget sin turné, efter han i sidste uge blev hastet til hospitalet under en koncert.

Sangeren har genoptaget sin turné, efter han i sidste uge blev hastet til hospitalet under en koncert.

Der er godt nyt for Lionel Richies fans.
Det amerikanske popikon er nemlig tilbage på scenen, efter han tidligere på ugen måtte afbryde sin optræden, fordi han blev dårlig undervejs.
Efterfølgende aflyste den 77-årige musiker to koncerter på sin netop påbegyndte koncertturné, men nu er han tilbage.
Det oplyser han i et opslag på Instagram.
»Tak for alle beskeder, alle venlige ord, og for al jeres kærlighed. Jeg har det godt, og jeg er taknemmelig for jer alle,« skriver han.
I opslaget takker han for en god koncert i Pittsburgh og Detroit.
Han afslutter med at skrive, at han er på vej til Toronto for sin næste koncert.
I sidste uge blev Lionel Richie hastet på hospitalet, efter han fik det dårligt under sin optræden i Grand Casino Arena i St. Paul i den amerikanske delstat Minnesota.
Under sangen 'Dancing On The Ceiling' måtte han sætte sig ned og blev derefter hentet af ambulancer bag scenen og kørt til et hospital.