Det ryddede forsider verden over, da et af Hollywoods absolutte powerpar, Jennifer Lopez og Ben Affleck, for knap to år siden gik fra hinanden.

Nu taler 'J. Lo' ud om skilsmissen – og de mange tanker, den satte i gang hos hende.

»Hvad er mit liv nu?,« spørger den 56-årige skuespiller og sanger sig selv i podcasten SmartLess, skriver People.

»De sidste 20 år har været én ting, de sidste fem år har været et kaos, og så har de sidste to år været en slags helingsproces fra det kaos, hvor jeg virkelig lærte mig selv at kende,« svarer hun på spørgsmålet.

I august 2022 lignede det ellers en kærlighedshistorie, som var en Hollywood-film værdig, da Jennifer Lopez og Ben Affleck blev gift i Las Vegas.

De to Hollywood-stjerner dannede par allerede i starten af 2000erne, hvor de blev forlovet, men forholdet brast i 2003.

Her ses Ben Affleck og Jennifer Lopez under en filmpremiere i februar 2024. Et halvt år senere blev de skilt.
Her ses Ben Affleck og Jennifer Lopez under en filmpremiere i februar 2024. Et halvt år senere blev de skilt. Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Affleck og Lopez holdt imidlertid kontakten og venskabet ved lige. 

I mellemtiden nåede de begge hver for sig at blive gift, få børn og igen blive skilt fra andre partnere.

Og i 2021 genoptog de deres romance.

Men efter præcis to års ægteskab anmodede Jennifer Lopez i august 2024 om skilsmisse.

Ægteskabet og dets endeligt har fået hende til at reflektere meget over, hvem hun i virkeligheden er, fortæller Lopez til SmartLess:

»Efter min sidste skilsmisse sad jeg bare der og tænkte: 'Jeg aflyste min turné', og jeg sad bare og tænkte: 'Du skal sgu finde ud af det selv. Hvad sker der med dig? Glem alt om alle andre. Der er ingen at bebrejde her udover dig selv',« siger hun om den smertelige proces.

Jennifer Lopez tilføjer, at hun i dag føler sig som en helt anden person end for to år siden, og at hun føler sig lykkelig og værdsætter sit nye liv.

Skilsmissen mellem J. Lo og Ben Affleck gik igennem i januar 2025. 

De skulle stadig være gode venner.

53-årige Ben Affleck har også talt ud om bruddet med Jennifer Lopez. Det kan du læse mere om HER.