Den amerikanske skuespillerinde Hayden Panettiere er død.

Hun blev kun 36 år.

Endnu er der ingen detaljer om, hvad der er sket – men dødsfaldet er blevet bekræftet af en af hendes repræsentanter over for ABC News.

»Det er med dybfølt sorg, at vi deler nyheden om vores elskede Haydens bortgang,« lyder det:

»Hun var et utroligt lys og en naturkraft, der bragte umådelig kærlighed og glæde til alle, der kendte hende – og til de millioner, der så hende på skærmen.«

Hayden Panettiere har trods sin unge alder været kendt i mange år. Hun begyndte sin karriere som barnestjerne og har optrådt inden for både tv og film.

Hayden Panettiere var i flere i år i forhold med den ukrainske boksestjerne Wladimir Klitschko. Foto: Jens Kalaene/EPA/Ritzau Scanpix

Hun har blandt andet medvirket i serierne 'Heroes' og 'Nashville' samt filmene 'Remember the Titans', 'Raisin Helen', 'Ice Princess' og 'Scream 4'.

Så sent som i år udgav hun selvbiografien 'This Is Me: A Reckoning', hvor hun fortæller om sit livs store sorg:

At hun opgav forældremyndigheden over datteren Kaya, som derfor har boet i Europa med sin far, den tidligere bokseverdensmester Wladimir Klitschko.

En fødselsdepression havde forinden kastet hende ud i et massivt misbrug af alkohol. 

Ifølge kendismediet TMZ døde Hayden Panettiere søndag.