Den tidligere talkshowdronning Ellen DeGeneres faldt fra tinderne med et brag, da hendes tv-program blev pillet af skærmen i 2022.

Året før var Ellen DeGeneres blevet anklaget for at tillade alt fra racisme og mobning til sexchikane på arbejdspladsen. Nu har hun gjort tv-comeback.

Og det endte i en pinlig affære.

Fredag var hun gæst i det britiske talkshow 'The Graham Norton Show'.

Her havde hun placeret sig i en røde sofa sofa - blandt andet sammen med filminstruktøren Quentin Tarantino, som skulle vise sig at blive den anden hovedperson i det akavede optrin.

For på et tidspunkt spørger værten, Graham Norton, den amerikanske instruktør, om han nogensinde var gæst i Ellens DeGeneres' talkshow, der kørte i i alt 3.339 afsnit.

Det viste sig, at Tarantino var en af de få Hollywood-stjerne, der aldrig fik fået en invitation.

»Jeg blev aldrig spurgt,« siger han, mens DeGeneres begynder at lede efter en undskyldning: 

»Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, jeg har...,« svarer Ellen DeGeneres.

Tarantino gør det dog hurtigt klart, at han ikke mener det ondskabsfuld, men at han altid havde håbet på en invitation.

»Som vi ved, er der producenter, der bringer folk til dig, og jeg ved ikke, hvorfor du ikke blev... Jeg er så glad for, at vi mødes nu, og jeg ved ikke, hvorfor du ikke skulle have været her,« lyder den fulde undskyldning fra DeGeneres, der slutter det akavede øjeblik af med en vittighed.

»Lad os få undersøgt hvorfor. Nu er jeg sur,« lød det.

Du kan læse mere om anklagerne, der tvang Ellen DeGeneres af skærmen lige HER.