For første gang har den britiske skuespiller David Harbour nu udtalt sig om sin skilsmisse, hvor popstjernen Lily Allen efterfølgende udspecificerede alt om hans angivelige utroskab og sexafhængighed på et nyt album.

»Det var mærkeligt,« siger han til Variety, men fortsætter:

»Jeg tror på, at det er enhver kunstners privilegium at bruge egne erfaringer til at skabe kunst, så jeg respekterer hende for at gøre det.«

Selv har Lily Allen kaldt albummet 'West End Girl' for en blanding af fakta og fiktion.

Men uden at gå yderligere i detaljer om, hvor stregen skal slås i forhold til sangenes indhold, der blandt andet kredser om fund af sexlegetøj, en elskerinde og et åbent forhold.

David Harbour vil heller ikke gå i detaljer.

»Jeg kan ikke sige så meget, fordi det handler om mit privatliv. Og selv om mange mennesker ikke vil tillade mig at have et privatliv, sætter jeg pris på det,« siger han:

»Og jeg sætter også pris på de liv, som de mennesker jeg privat interagerer med, har. Jeg vil bare ikke tale om det.«

Skuespilleren, der nok i øjeblikket mest er kendt for 'Stranger Things'-serien, siger således om at forsvare sig mod anklagerne i Lily Allens sange:

»Historier er komplekse, og det er derfor, at jeg respekterer hendes kunstneriske udtryk som et middel til at give udtryk for hendes oplevelser. Det var bare ikke min oplevelse.«

David Harbour er i øvrigt netop blevet spottet i Danmark. Læs mere om det her