Hun har altid været lidt af en rebel og god med ord.
Det blev især tydeligt, da hun udkom med sit andet album 'It's Not Me, It's You' i 2008. Det første album undertegnede havde på sin iPod Nano.
Det strøg til tops på flere hitlister verden over.
LÆS OGSÅ: 15 år gammel dansk sang hitter pludselig i Rusland: "Det var absolut ikke på mit bingokort for 2025"
I dag vil du nok også stadig kunne synge med på hendes genkendelige sange som 'Fuck you', 'Not Fair' eller 'The Fear'.
Det er selvfølgelig den britiske sangerinde Lily Allen, der er tale om.
LÆS OGSÅ: Denne sang, som blev sommerens mest populære, har du helt sikkert skrålet med på for 10 år siden
Nu er hun netop udkommet med sit femte album, der kredser om hendes skilsmisse med sin (kendte) mand, og alt det, der har foregået bag facaden.
Sådan begyndte kærlighedshistorien
Det er syv år siden, at vi sidste gang har fået et album fra sangerinden. Men det har ikke så meget været det, der har skabt de mange overskrifter i medierne.
I stedet har det været på teksterne, som især kommer med beskyldninger mod hendes eksmand 'Stranger Things'-stjernen David Harbour, der spiller Jim Hopper, som hun angiveligt skulle være gået fra i december sidste år.
Af BBC bliver albummet kaldt 'ondt og råt', hos Variety 'et fantastisk skilmisse-album' og herhjemme bliver det i Politiken beskrevet som et 'suverænt hævnmærk (skrevet, red.) med sin Hollywood-eksmands blod' – og får 6 hjerter.
De lærte hinanden at kende på de kendtes datingapp Raya i 2019. Et år efter blev de gift i Las Vegas med alt, der medfølger, og parret flyttede efterfølgende ind hos David Harbour i New York.
For to år siden viste parret deres hjem frem i en video hos Architectural Digest.
Flere klip fra præcis denne video er gået viralt på sociale medier, efter hvad der er kommet frem i medierne med lyden af sangen 'Pussy Palace' i baggrunden, som er på det nye album.
Et brutalt brud
Sidste december blev Lily Allen igen spottet på datingappen Raya. Ikke længe efter kom det frem af, at parret angiveligt skulle være gået fra hinanden, fordi David Harbour havde været hende utro.
Selvom deres skilsmisse ikke endeligt er blevet bekræftet, har Lily Allen refereret til David Harbour som hendes eksmand – og i sangenes tekster er hun tydelig omkring, hvad der har foregået i kendisparrets ægteskab.
I kronologisk rækkefølge tager Lily Allen os igennem hendes oplevelser i skilsmissen. Som startede med at hun flyttede til New York og mærkede en ændring i hans opførsel og senere blev overbevist om at leve i et åbent forhold til David.
Men aftalerne omkring det åbne forhold blev ikke overholdt. I sangen 'Madeline' synger hun nemlig:
'We had an arrangement / Be discrete and don't be blatant / There had to be payment / It had to be with strangers / But you're not a stranger, Madeline.'
Detektiver gik i gang
Teksten satte internettet i kog. Og fik flere til at spørge: Hvem er Madeline egentlig?
Ifølge Daily Mail er Madeline et dæknavn for en yngre kvindelig kostumedesigner, som David Harbour havde en tre år lang affære med.
I en anden sang, som hedder 'Pussy Palace' synger Lily Allen om at smide sin partner ud af deres fælles hjem på grund af hans sexafhængighed.
Her skulle hun have fundet sexlegetøj og breve i deres lejlighed, som hun intet anede om.
Albummet er både råt og sårbart.
Selv har Lily Allen har udtalt til British Vogue, at albummet er inspireret af, hvad hun selv oplevede i ægteskabet, men at alt ikke er en til en, af hvad hun har oplevet.
