Velkommen til 'WTF is going on' - B.T. Sports faste format med vores håndboldekspert under VM-slutrunden, Lars Rasmussen.

De danske håndboldherrer spiller lige nu VM på hjemmebane, og derfor har B.T. har allieret sig med den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen. Under hele VM kan du læse hans klummer på bt.dk, og så får du også løbende en kærlig opsang fra håndboldtræneren.

I 2013 leverede han et af dansk sports mest berømte raseriudbrud, da han som træner for Vendsyssel Håndbolds kvinder gav spillerne en vild opsang i omklædningsrummet med de berømte ord: 'What the fuck is going on!' SE ELLER GENSE DET ORIGINALE KLIP HER.

Klippet, der gik viralt på internettet, har inspireret B.T. til det faste VM-format 'WTF is going on!' med hovedpersonen selv, Lars Rasmussen!

»De skal frygte at møde jer!«

Meldingen er klar fra Lars Rasmussen - det skal gøre ondt på modstanderne! Fra første fløjt i samtlige kampe og hele vejen til finalen skal de danske håndboldherrer give den maksimalt gas.

»Det er nu, at modstanderen skal mærke, at det gør ondt at spille mod Danmark på hjemmebane!«

Så Lars Rasmussen vil se landsholdets hårde hunde træde i karakter og virkelig lade modstanderen mærke, at Danmark vil gå hele vejen.

Hvorfor er man nødt til at være lidt et dumt svin?

»Det er man nødt til at være, for modstanderen har altid nogen, der er de dumme svin. Balkan-landene - altid nogle kæmpe svin.«

Og det skal de danske håndboldherrer også være, hvis Danmark skal nå hele vejen ved VM. Der skal gives lidt mavepustere, hives lidt i trøjen.

Alle de små kneb bliver man nødt til at lave, hvis man spørger Lars Rasmussen.

»Hvis man vil være med på det her niveau i herrehåndbold, så er man også nødt til at være en hård hund.«

Om du er midterforsvarer eller venstrefløj. Det er lige meget, hvilken position, du spiller. De hårde hunde skal kunne vise sig over hele linjen.

Dét er Lars Rasmussens klare budskab.

Herrehåndbold i dag er meget fysisk betonet, og derfor gælder det også om at gå lige til grænsen - og i ny og næ udfordre den lidt, hvis man vil lege med, dér hvor det er allersjovest.

Husk også, at du kan lære VM-holdet meget bedre at kende, når B.T. har en række af de danske spillere i VM-terapi.