Hun var en af de helt store stjerner ved årets VM. Men alligevel endte det i en kæmpe nedtur.
En nedtur, der i den grad stadig gør ondt på den danske landsholdsmålvogter Sandra Toft.
»Skuffelsen har overhovedet ikke fortaget sig. Det bliver nærmest bare værre og værre. Det må jeg indrømme. Det er trist på alle måder, at vi ikke får en chance for at komme til OL. Det nager mig helt vildt,« siger Toft til JyskeVestkysten.
For en uges tid siden sluttede VM i Japan for de danske håndboldkvinder, der rejste hjem fra Kumamoto med en niendeplads. En placering, de ikke kunne bruge til noget i den forstand, at de skulle slutte i top-syv for at sikre en plads i OL-kvalifikationenen.
Den glippede efter en uafgjort kamp mod Serbien, som blev endestationen ved slutrunden, der bød på alt for mange fejl fra Klavs Bruun Jørgensens mandskab.
Fejl, der betød, at landsholdet i den sidste kamp af gruppespillet kæmpede for VM-overlevelse mod Frankrig. Det lykkedes, men efterfølgende kostede en ny række fejl, at holdet tabte til Norge og dermed kunne se semifinalebilletten smuldre.
Så var der håbet om OL-kvalifikationen tilbage, og det krævede sejr over Holland og Serbien for at få den sidste kamp, der kunne sikre den vigtige syvendeplads.
Og mens Danmark vandt den første kamp, blev det kun til et point mod serberne. Det var et for lidt, og derfor måtte spillerne rejse tomhændede hjem.
Det betyder, at næste store turnering for Sandra Toft og co. er EM på hjemmebane i december 2020. En slutrunde, der lige nu virker uoverskuelig.
»Ja, det gør det godt nok. Hvis du har formlen til, hvordan jeg kommer videre, vil jeg gerne vide det. Lige nu er der ingen EM-tanker. Jeg er bare sur, bitter og skuffet. Længere er den sådan set ikke,« siger 30-årige Sandra Toft til JyskeVestkysten.
Målvogteren, der gjorde det fremragende til VM, er ikke den eneste, der har givet udtryk for, at skuffelsen er svær at komme over. Sarah Iversen har i et opslag på Instagram tidligere givet udtryk for, at den er svær at sluge.
'Den her følelse af skuffelse har endnu ikke forladt kroppen. OL-drømmen er knust, og jeg står tilbage med en tom fornemmelse. Hvordan og hvornår kan man rumme det ubærlige? Jeg ved det ikke, men det kræver hårdt mentalt arbejde...,' skrev hun tidligere på ugen.
