De har stået ved siden af hinanden i hver og en af Danmarks 10 sejre ved VM. Niklas Landin med nummer 1 og Magnus Landin med nummer 4.
Storebror og lillebror. Nu er de verdensmestre, og de kunne få hængt guldet om halsen skulder ved skulder og give Kronprinsen en krammer. Det gjorde storebror Landin stolt.
»Det var dejligt, at han kunne være med til at opleve sådan nogle kæmpe ting, som det er at spille en VM-finale. Jeg er glad for, at han kom med, og at vi også kunne vinde.«
»Det er selvfølgelig noget ekstraordinært. Det er ikke som sådan noget, jeg tænker over, når vi spiller på banen, men bagefter er det virkelig noget, som betyder utroligt meget for os,« siger Niklas Landin.
Kan du godt være en stolt storebror?
»Helt sikkert. Især når han leverer, som han leverer. Og som han har leveret i 10 kampe i streg - og ja, i uendelige kampe i Kiel i denne her sæson. Han har både været sikker i angrebet, men så har han også givet de pauser til Mikkel, så han kunne stå og dandere den ude på fløjen. Så har Magnus taget det hårde slæb i forsvarsdelen.«
Niklas Landin og Magnus Landin har været to af de helt store profiler i Danmarks guldjagt. Storebror på mål med flere kampe til den absolutte verdenstop - og lillebror på fløjen som sikker afslutter og manden, der hjalp Danmark ud af problemerne i forsvaret, da René Toft blev skadet.
Ikke én gang har Danmark tabt, og der var heller ikke mange minutter af de 600 spillede, hvor danskerne var i problemer.
»Det er en fantastisk følelse, når man kan tænke tilbage på, at vi ikke rigtig på noget tidspunkt under denne turnering har været virkelig presset til sidste minut. Vi kommer ud og har vundet ti kampe ud af ti mulige - og med den ene skade efter den anden i forsvaret.«
»Det har været imponerende,« siger Niklas Landin og fik sit måske sværeste spørgsmål nogensinde.
Hvordan er det at være verdensmester?
»Jeg ved det ikke. Det er sgu dejligt.«
