Et blodigt syn fik publikum frem i sæderne, da Odense-spiller Rikke Iversen fik en albue i hovedet lørdag under kampen mod Horsens.

Heldigvis er der godt nyt fra spilleren, som fik en rolig søndag i kølvandet. Her havde hun nemlig fridag, inden hun skulle i gang igen.

»Jeg blev jo taget ud ved kampen, og så fik jeg to sting, men ligesom med meldingen i går, så kan jeg stadig godt gå på banen.«

Iversen fortæller dog, at selvom hun skal træne med landsholdet fra mandag, kan det godt være, hun beder sine holdkammerater være en smule opmærksomme på øjet.

Dersuden var spilleren også glad for, at de odenseanske holdkammerater kunne klare sig uden hende lørdag.

»Det var nu meget rart, at man ikke lige skulle på banen der, for det gjorde ret ondt.«

Hun mener ikke, hun mistede bevidstheden, men helt klar i hovedet var spilleren heller ikke.

»Det er sikkert lige som, når en bokser bliver slået ud. Jeg var ikke bevidstløs, men jeg var helt konfus. Og så gjorde det bare ondt,« siger hun.

Ud over sit eget personlige uheld mener håndboldspilleren også, at der var mere at ønske af Odense Haandbold på banen i starten i af kampen mod HH Elite fra Horsens lørdag.

»Der er slet ingen tvivl om, at det ikke går, som vi havde håbet især i det første kvarter,« slutter spilleren, som altså skal leve nogle dage med sit flækkede øjenbryn.

Det var Horsens-spiller Laura Damgaard, der ramte Rikke Iversen i øjet med sin albue, og selv beskriver Iversen at flængen nærmest sidder lige over øjet frem for et ved øjenbrynet, selvom man betegner det sådan.

Trods uheld og spil, der ikke levede helt op til Rikke Iversens forventninger, vandt Odense Håndbold med seks mål over modstanderen.