Rasmus Lauge griner lidt, da han siger det over telefonen fra Ungarn.
Der er en snert af galgenhumor over bemærkningen. Og en hel del barsk virkelighed.
»Jeg er blevet anfører hernede. Det er vist det nyeste, der er sket, efter 'Skades-Lauge' er vendt tilbage,« siger den danske landsholdsstjerne.
Bemærkningen om 'Skades-Lauge' var – vist nok – mest af alt et ironisk forsøg på at lægge afstand til den lange periode, han har været ude, inden han forrige weekend gjorde comeback på håndboldbanen efter endnu en alvorlig knæskade.
Den tredje af slagsen for den 30-årige Veszprem-spiller.
Korsbåndsskaden kostede ham godt ni måneders kamppause – 290 dage, helt præcist – på et tidspunkt, hvor han stod på toppen af sin karriere og bredt var anerkendt som en af de allerbedste spillere i verden.
I den periode har han fra sofaen kunnet se sine landsholdskammerater vinde VM-guld og OL-sølv, ligesom Veszprem har deltaget i det prestigefyldte Final4 i Champions League.
Alt sammen er selvsagt store milepæle i en håndboldspillers karriere. For mange er det mere, end de nogensinde kan drømme om at komme i nærheden af.
Men i stedet for at være en del af spillet på banen måtte Rasmus Lauge altså sidde udenfor og filosofere over, hvorfor uheldet igen-igen slog ned hos ham.
»Det er selvfølgelig super frustrerende, at det skulle ske igen. Jeg blev ramt af sådan en håbløshed over det hele. Og en fornemmelse af at være magtesløs, fordi jeg egentlig føler, jeg har gjort mine ting; trænet godt, spist godt og alle de her ting, man skal, når man er professionel sportsmand. Og så er uheldet kraftedeme – undskyld mit sprog – alligevel ude igen.«
»Og det bliver ikke nemmere, fordi det er tredje gang. Det er aldrig let. Det er det sgu ikke. Det kræver en masse selvdisciplin at komme igen, og det er nogle rigtige hårde følelser, man får, når man sidder udenfor og ser holdkammeraterne spille diverse turneringer, man gerne vil være med til. Det er forfærdeligt. Og det kribler jo i fingrene for at være med.«
Selvom det gjorde ondt at misse både VM og Final4, så fornemmer man på Rasmus Lauge, at det var ekstra smerteligt at gå glip af endnu et OL. I 2016 missede han nemlig også OL i Rio på grund af en knæskade.
»Det hele føltes ekstra håbløst i og med, at OL glippede endnu en gang. Og gudhjælpemig, om jeg ikke stod i rigtig god form, da OL oprindeligt skulle være afholdt i sommeren 2020. Så jeg har godt kunnet føle mig ramt af sådan en følelse af, at … 'er OL så bare ikke meant to be for mig?'« lyder det fra Lauge, før han svarer på sit eget spørgsmål.
»Men jeg er ikke klar til give op på den drøm. Så her er jeg igen. Og jeg planlægger at komme tilbage på et endnu højere niveau. Det har jeg bevist to gange tidligere, at jeg kan, og det vil jeg gøre igen.«
Netop ambitionen om igen at gøre krav på sin position som en af spillets ypperste var en væsentlig årsag til, at Lauge ikke turde satse og forcere sin genoptræning for at få den olympiske drøm opfyldt.
»Hvis jeg ville, kunne jeg godt have presset citronen og været blevet klar til OL, men det ville ikke være den sikre løsning, når jeg gerne vil spille mange, mange år endnu. Nu har jeg jo heldigvis prøvet OL én gang før i London (i 2012, red.), men jeg vil også gerne være med engang, hvor vi rent faktisk kæmper om noget metal. Og vi er et sindssygt godt sted med landsholdet lige nu, det ser skide godt ud, og det vil jeg super gerne være en del af,« siger han og tilføjer:
»Men det var ikke det værd at gamble – jeg satser på at komme tilbage og have en OL-slutrunde eller to i mig.«
Og nu er han altså for alvor tilbage på banen igen. Rasmus Lauge har mere eller mindre trænet fuldt med siden slutningen af juli, og han føler, at knæet er stabilt.
Veszprem har da også tilkendegivet, at de tror 100 procent på danskeren trods skadeshistorikken.
Udover at give Lauge anførerbindet smed den ungarske storklub også en kontraktforlængelse på bordet i foråret, da han stadig var skadet. To markante skulderklap »og en kæmpe cadeau« med Rasmus Lauges egne ord.
Så nu er jagten gået ind på at finde den optimale kampform, hvilket typisk kan tage noget tid – og Lauge håber, at det kommer hurtigt nok til, at han også snart kan være tilbage i landsholdstrøjen.
»Jeg vil utrolig gerne være en del af landsholdet igen, og jeg er klar, når Nikolaj (Jacobsen, landstræner, red.) engang er klar. Det er jo et spørgsmål om, hvornår han føler, at det, han ser, er godt nok.«
»Men jeg arbejder en vis del ud af bukserne for at måske kunne snige mig med i en trup nu her i starten af november. Eller om ikke andet for at være i spil til EM-slutrunden i januar,« siger Rasmus Lauge.
