Danmark tog som ventet en storsejr i de forsvarende verdensmestres anden kamp ved VM i Egypten - en 39-19-genvinst over håndboldminiputten DR Congo.

Men én dansker var faktisk overrasket over, hvor let sejren kom til Danmark.

Det var den danske forsvarsboss Henrik Møllgaard.

»Det var en noget dårligere modstander, end jeg lige havde forberedt mig på,« lød det bramfrit fra Møllgaard til TV 2.

epa08944689 Gauthier Mvumbi Thierry (L) of DR Congo in action against Henrik Mollgaard Jensen (R) of Denmark during the match between DR Congo and Denmark at the 27th Men's Handball World Championship in Cairo, Egypt, 17 January 2021. EPA/Mohamed Abd El Ghany / POOL
epa08944689 Gauthier Mvumbi Thierry (L) of DR Congo in action against Henrik Mollgaard Jensen (R) of Denmark during the match between DR Congo and Denmark at the 27th Men's Handball World Championship in Cairo, Egypt, 17 January 2021. EPA/Mohamed Abd El Ghany / POOL Foto: Mohamed Abd El Ghany / POOL
Vis mere

»Jeg er glad for, at vi selv holdt koncentrationen og bare viste, at vi var flere niveauer bedre, end de var.«

Møllgaard kan desuden se tilbage på en kamp, hvor han fik lidt spilletid på en uvant position - venstrefløjen.

»Jamen, det er dejligt at blive brugt lidt i angrebet også. Og det er fint, jeg lige kunne være vikar for Magnus (Landin, red.) i de 10 minutter, så vi ikke slider ham op.«

Danmark møder tirsdag Argentina i gruppefinalen.