Landstræner Nikolaj Jacobsen glæder sig over, at Danmark er klar til EM-semifinalen uanset resultatet af den sidste kamp mod Makedonien.

»Vi glæder os over at være kommet i EM-semifinalen, og vi ser frem til at være tilbage i finaleweekenden ved et stort mesterskab,« sagde Nikolaj Jacobsen efter kampen mellem Tjekkiet og Makedonien i en pressemeddelelse.

Dermed henviser den danske landstræner til, at Danmark nok er olympiske mestre, men at holdet ikke har været i semifinalen ved hverken VM eller EM siden EM i 2014, hvor Danmark fik sølv.

Danmark kom i semifinalen ved, at Slovenien først slog Spanien med 31-26, hvorefter Tjekkiet vandt 25-24 over Makedonien.

Danmark skal have et enkelt point mod Makedonien for at tage førstepladsen i mellemrundepuljen, men holdet er altså sikre på mindst at blive nummer to  uanset resultatet af kampen mod Makedonien onsdag.