Håndboldlandstræneren Nikolaj Jacobsen har lige fuld fokus på fredagens semifinale mod Spanien ved VM i håndbold i Egypten.

Men han må ligeledes forholde sig til mange beskeder, som han har modtaget fra kvinder i løbet af slutrunden.

»Jeg får godt nok mange beskeder fra specielt kvinder over 60 år, der er meget utilfredse med, at jeg ikke gør det ene eller det andet,« lyder det fra Nikolaj Jacobsen i et interview med TV 2 Sport, inden han fortsætter:

»Jeg ved ikke helt, hvad de vil have, men der må åbenbart være mange, som ikke er tilfredse.«

Landstræneren har et helt særligt ønske til de kvinder, der vælger at sende beskeder hans vej.

»Kan de ikke lade være med at skrive til mig? Kan de ikke skrive til nogle andre?«

»For det første kommer jeg ikke til at svare dem. Og jeg har noget andet at give mig til i denne turnering.«

Nikolaj Jacobsen erkender i interviewet med TV 2 Sport, at det kan se lidt mærkeligt ud, hvis du ser hans situation udefra.

Han fortæller ikke, om de forskellige skriver til ham på hans private telefonnummer, eller om de gør det over sociale medier.

Danmark har muligheden for at spille sig i en VM-finale for anden VM-slutrunde i streg. Det kræver 'bare' en sejr over Spanien fredag aften. Braget begynder klokken 20.30, og du kan som altid følge det hele LIVE på bt.dk.