Danmark ankom som guldfavorit, men endte med at levere det dårligste EM-resultat i dansk herrehåndbolds historie.
Her 13 dage efter den danske fiasko er det stadig svært at begribe, hvad der gik galt for Nikolaj Jacobsens tropper, som måtte tage hjem fra Sverige efter det indledende gruppespil.
Indtil videre har det været sparsomt med forklaringer fra trænere og spillere, men nu tager anfører Niklas Landin bladet fra munden.
I dette interview med B.T. peger den danske kaptajn blandt andet på problemer i optakten og manglede vildskab som nogle af årsagerne til landsholdets nedtur.
Når du kigger tilbage på EM nu, hvad er så din forklaring på, at det gik så galt?
»Der var hele tiden noget, der forstyrrede i optakten – flere vigtige spillere blev skadet, og jeg lagde mig syg – og det skabte noget usikkerhed omkring, hvem der var klar, og hvilke opstillinger vi kunne spille med. Og når man så ikke spiller godt i den første kamp, så bliver der stillet spørgsmål ved ens spil. Og så var de andre også godt forberedte. De offensive forsvar, vi kom op imod, kunne vi ikke løse. Og det er svært at sige, hvorfor vi ikke kunne det, når vi har kunnet løse det tidligere,« siger Niklas Landin.
Hvad var jeres største problem? Var det noget spillemæssigt eller noget mentalt?
»Jeg havde ikke en følelse af, at vi var mentalt nede. Vi lavede bare for mange fejl; nærmest lige så mange fejl i de tre kampe, som vi gjorde under hele VM sidste år. Det blev straffet rigtig voldsomt mod Island og Ungarn. Og uanset hvem du spiller mod, er det svært at vinde, når man laver så mange fejl. Og igen - så skal man ikke undervurdere alle de spørgsmålstegn, der var omkring flere spillere i optakten. På den måde kom der noget usikkerhed. ’Hvis ikke han skal spille, hvem skal så spille - og hvordan gør vi i det hele taget lige de forskellige ting?’. Og så var det jo spillere, som skulle ind og vise noget, som ikke har samme erfaring, som Lauge eksempelvis har på playmakerposten.«
Men Rasmus Lauge, Magnus Landin og Lasse Svan var allerede skadet, da I spillede Golden League kort før EM, og der gik det fint, og mange spillere tankede selvtillid. Hvorfor kom usikkerheden så alligevel?
»Jeg kan godt følge, at de spillere, som skulle ind og spille meget til EM, sagtens kunne have leveret, men det er bare noget andet at spille kampe til en stor slutrunde end at spille venskabskampe, hvor det ikke gør det store, om du taber. Fordi det vigtigste er selve spillet. Jeg ved heller ikke, om optakten 100 procent er forklaringen på resultaterne. Jeg har ikke det endegyldige svar – andet end jeg kan se, at vi lavede mange flere fejl. Og den vildskab, som vi lagde ud med til VM, den havde vi ikke på samme måde til EM.«
Én af Nikolaj Jacobsens kæpheste, siden han blev landstræner, har været, at landsholdet ikke må tabe, fordi modstanderne vil det mere. Men set udefra virkede det til at være tilfældet?
»Jeg ved ikke, om det så sådan ud. Det er altid svært at se det udefra, når man selv er på banen, men jeg synes jo ikke som sådan, at det var følelsen inde på banen, at de andre ville det mere end os.«
Det så ellers meget forkrampet ud – som om I var bange for at fejle?
»Jeg ved ikke, om folk var bange for at fejle… Alt andet lige var det meget lettere under VM, når Mikkel bare tager bolden og kaster den i mål. Og når Mikkel så en sjælden gang ikke bare kaster den i mål hver gang, så lægger det et ekstra pres på de andre. Det tror jeg især, vi fik at se den her gang.«
Var I blevet lullet i søvn af jeres VM-succes?
»Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg havde i hvert fald i hovedet, at der ikke skulle meget til, før man ikke gik videre fra den pulje. På den måde var jeg meget mere nervøs til det her gruppespil end sidste år til VM. Jeg havde følelsen af, at ’nu skal vi fandeme tage os sammen’, for det var tre gode modstandere. Vi vidste, at hvis vi ikke lige var der, så kunne vi komme i problemer – og så ville det se rigtig skidt ud fra første kamp.«
Kom det her nye format, hvor kun to hold går videre, til at fylde for meget?
»Nej. Det, vi talte om, var, at det ville være ekstremt vigtigt for os at gå videre med to point. Vi skulle levere tre exceptionelt gode kampe for at kunne stå rigtig godt i mellemrunden. Og som forsvarende verdensmestre og olympiske mestre vil man jo gerne stå deroppe på øverste trin igen. Vi er jo ikke tilfredse, hvis man bare går videre med nul point.«
Men Nikolaj Jacobsen talte inden slutrunden en del om, at det nye format var farligt, og I skulle passe på ikke at ryge ud allerede i det indledende gruppespil. Det kunne være, det satte sig i jer spillere?
»Nej, det synes jeg ikke. Det er ikke min følelse.«
Hvordan kan der snige sig så meget usikkerhed ind på et hold som jeres, at I ikke kan præstere? Det virker mærkeligt, når I har så mange erfarne spillere, som har vundet VM og OL, har nøgleroller i nogle af verdens største klubber og kender alt til at have et stort pres på skuldrene?
»Modstanderne er jo også gode og forbereder sig godt, og der er bare nogle gange, at uanset hvor meget du vil det, så lykkedes det ikke 100 procent. Men jeg tror ikke på det der med pres – den køber jeg ikke rigtig. Sidste år til VM havde vi meget mere pres på, og der leverede vi. Og vi har stået i andre situationer under kæmpe pres, hvor vi har leveret. Det er et utroligt erfarent hold, som ikke lider under at være under pres, som jeg ser det.«
Så det var ikke presset op til kampen mod Ungarn, som gjorde, at det virkede forkrampet og usikkert?
»Nej, det tror jeg ikke. For uanset om vi vandt eller tabte til Island, vidste vi godt, at vi skulle vinde over Ungarn. På den måde var der ikke mere pres på, selvom vi stod skidt efter den første kamp.«
Hvad var det så?
»Ja… Det er svært at sige. Jeg har ikke et decideret facit lige nu, for at være helt ærlig.«
Hvor rangerer den her skuffelse i din karriere?
»Det er en af de værste slutrunder, jeg har været med til. Det var nærmest slut, inden det gik i gang, og det var helt surrealistisk at komme ud for det. Det var ikke noget, vi havde i tankerne, at det skulle ske. Vi var ret chokerede op til kampen mod Rusland, efter vi havde spillet det over i Islands hænder. Det må jeg sige.«
Undervejs i turneringen var Mikkel Hansen ude at kritisere spillestilen, og Morten Olsen sendte en stikpille til Nikolaj Jacobsen efter den sidste kamp. Den slags ser vi ikke normalt på det her landshold. Er det er udtryk for, at der har været problemer internt?
»Jeg tror, at det er blevet overfortolket, må jeg ærligt sige. Jeg snakkede også med Mikkel under slutrunden. Han var selvfølgelig træt af, at vi ikke havde leveret på højere niveau. Og jeg tror, at den udtalelse var et resultat af, at han var rigtig træt af, at vi havde spillet uafgjort mod Ungarn og ikke selv kunne afgøre det. Der er ikke noget mistillid – og respekten omkring Nikolaj, den er der.«
Så der har ikke været nogen disharmoni internt på holdet?
»Nej. Så er det virkelig, virkelig gået min næse forbi. Så nej, det er der ikke.«
I blev spredt for alle vinde dagen efter jeres EM-exit. Hvad gør I for at få bearbejdet det her, inden I mødes igen i april?
»Der er ikke så meget at gøre for os som landshold. Nu kan hver enkelt spiller sidde og tænke over, hvad man kunne have gjort bedre, og hvad man bidrog med under turneringen. Så mødes vi igen på et senere tidspunkt, hvor man forhåbentlig har fået gode oplevelser med sit klubhold.«
Ligger der nogle opgaver hos dig som anfører i forhold til at samle op på tingene?
»Jeg har selvfølgelig snakket med Nikolaj om, hvordan han så det, og hvordan jeg så det. Det er meget normalt efter en slutrunde. Men ellers er der ikke så meget. Det er ikke sådan noget med at snakke med alle mulige spillere. Jeg tror egentlig, at folk er rimelig godt klar over, at niveauet skal hæves frem mod OL til sommer. Det tror jeg ikke, vi behøver så mange samtaler til.«
Det her blev endnu et eksempel på, at Danmark flopper til den efterfølgende slutrunde, når man har vundet guld. Det er sket alle de fire gange, man har vundet et mesterskab. Hvad er forklaringen på det?
»Det er ikke noget, jeg selv har tænkt over. Jeg kan godt se det, men det har jeg ikke en forklaring på.«
Hvis vi kigger frem mod OL, bekymrer det dig så, at jeres bundniveau er så lavt?
»Nu kender jeg de typer og de spillere, der er med omkring landsholdet, og der er ikke ret mange, der kan acceptere det her. Jeg tænker, at det bliver der arbejdet fint med hos hver enkelt, indtil vi samles næste gang. Jeg er ikke så bange for, at vi kommer ud for noget lignende igen.«
Så EM-skuffelsen betyder ikke noget i forhold til forventningerne til OL?
»Jeg tror og håber, det var en engangsforteelse. Med det her hold og de spillere, vi har til rådighed, så tror jeg stadig på os og ser os som en del af topfeltet inden for international håndbold,« lyder det fra Niklas Landin.
