Mr. Håndbold skal føre Danmark til EM: Landstræner, klubtræner - men først og fremmest far

Familien - og så håndbold...masser af håndbold!

Nikolaj Jacobsen er ny kaptajn på hele landets håndboldflagskib, det populære og særdeles succesfulde herrelandshold. Et af branchens sværeste jobs, hvor en hel harpikstosset og forventningsforkælet nation følger med i hver eneste detalje.

For de fleste håndboldtrænere ville det være nok til at fylde samtlige af dagens lyse timer med grundige spekulationer over undertalssystemer, 3-2-1-forsvar og syv-mod-seks-spil.

Men ikke for Jacobsen. Ved siden af landsholdet er han også - med stor succes - cheftræner for et af verdens bedste klubhold - tyske Rhein-Neckar Löwen - og her dribler han både med Bundesligaen og Champions League.

Se BTs håndboldkommentator, Søren Paaske, analysere Danmarks muligheder ved EM i videoen over artiklen

Så burde den 46-årige fynbos behov for den lille fedtede bold også være dækket, skulle man tro. Men tro lige om igen. For når Nikolaj Jacobsen rigtig skal slappe af, foregår det ... i en håndboldhal!

»Når jeg har endelig har fri fra håndbold, så tager jeg til håndbold. Så drøner jeg altid ud og ser mine børn spille,« fortæller den danske landstræner, hvis tre

Familien - og så håndbold...masser af håndbold!

Nikolaj Jacobsen er ny kaptajn på hele landets håndboldflagskib, det populære og særdeles succesfulde herrelandshold. Et af branchens sværeste jobs, hvor en hel harpikstosset og forventningsforkælet nation følger med i hver eneste detalje.

For de fleste håndboldtrænere ville det være nok til at fylde samtlige af dagens lyse timer med grundige spekulationer over undertalssystemer, 3-2-1-forsvar og syv-mod-seks-spil.

Men ikke for Jacobsen. Ved siden af landsholdet er han også - med stor succes - cheftræner for et af verdens bedste klubhold - tyske Rhein-Neckar Löwen - og her dribler han både med Bundesligaen og Champions League.

Så burde den 46-årige fynbos behov for den lille fedtede bold også være dækket, skulle man tro. Men tro lige om igen. For når Nikolaj Jacobsen rigtig skal slappe af, foregår det ... i en håndboldhal!

»Når jeg har endelig har fri fra håndbold, så tager jeg til håndbold. Så drøner jeg altid ud og ser mine børn spille,« fortæller den danske landstræner, hvis tre børn - Sille, Freja og Linus - alle har kastet deres kærlighed over på faderens branche.

»Jeg tror godt, at vi kan tillade os at stramme det op til at sige, at vi er en håndboldfamilie med stort H. Jeg er rigtigt glad for at komme ud og se dem spille eller træne, når muligheden byder sig. Så selv når jeg ikke er på farten, står den som regel på håndbold..og også på fodbold, når det gælder Linus. Så nej, jeg trækker aldrig håndboldstikket, og for mig findes der ikke noget bedre afslapning end at være sammen med mine børn og se dem lave noget, de er glade for. Familien betyder alt.«

For Nikolaj Jakobsen - der tidligt mistede begge sine forældre - har aldrig lagt skjul på, at børnene og konen, Lenette, har absolut førsteprioritet hos ham. Og det er med hjemmefrontens fulde opbakning, at han nu både er klub-toptræner og landstræner. De forstår godt, hvorfor deres far er mere væk hjemmefra end vennernes fædre.

»Mine børn har aldrig været vant til andet, kan man sige. Da mine to ældste blev født, spillede jeg i Kiel, hvor jeg var meget på farten. Og da Linus kom til verden, var jeg træner i BSV, hvor der også var masser af kampe - blandt andet i Champions League.

»Og derudover har jeg også tit været af sted som ekspert for TV 2. Så mine børn er vant til, at farmand er væk, når der er slutrunder. Det er ikke noget nyt for dem. Og de lever sig faktisk lige så meget ind i det, som jeg gør. Og de tør oftest slet ikke se de rigtig spændende kampe. Så min trænerkarriere er...jeg ved ikke, om jeg kan kalde det for et fælles projekt...men det er ihvertfald en stor del af vores liv, at alle er med omkring mine kampe.«

»Børnene glæder sig også altid til at komme ind og se mine kampe i Bundesligaen. Lenette og jeg har selv været trænere for dem, da de var mindre, og vi har været med til julestævner, Påske Cup, Norden Cup, Partille Cup i Sverige og så videre. Det er den måde, vi godt kan lide at være sammen på. Omkring håndbolden...selv om vi selvfølgelig også engang imellem laver andre ting, haha,« fortæller Nikolaj Jacobsen, hvis børn altså nu har en dansk landstræner som far.

»Jeg tror, at de er stolte. Det håber jeg i hvert fald.«

Og mon ikke det giver et sug i maven hos hele familien Jacobsen, når Danmark lørdag skyder EM i gang med den første gruppekamp mod Ungarn. Nikolaj Jacobsens første slutrundekamp som landstræner. I de kommende uger har han det tunge ansvar for Danmarks EM-skæbne hvilende på sine fynske skuldre.

Han skal føre arven videre fra Ulrik Wilbek og Gudmundur Gudmundsson, der igennem mere end et årti har revet medaljer ned fra hylderne ved diverse mesterskaber.

Svipsere er der ikke plads til - akkurat lige som tilfældet er i Rhein-Neckar Löwen, hvor intet andet end sejre er godt nok. Med klubkampe, Champions League-kampe, træningskampe og landskampe når snildt Nikolaj Jacobsen op på i nærheden af 100 håndboldkampe om året. Og hvordan finder man lige energi til at levere sit ypperste på sidelinjen hver eneste gang?

»Det er faktisk ganske simpelt. Jeg synes simpelthen, at det er klart sjovest at vinde. Hvis man ikke går ind til hvert eneste opgør med fokus på, at der ikke findes et alternativ til at vinde, så nedsætter man chancen for succes betydeligt. Så det er noget, jeg arbejder med mentalt - at være fokuseret på sejr hele tiden. Der er ingen tvivl om, at jeg også har både gode og dårlige dage, men som sagt fylder glæden ved at vinde så meget hos mig, at jeg ingen problemer har ved at finde energien. Det at vinde betyder bare meget for mig. Dagligdagen bliver sjovere. At opnå de ting, man kæmper for, er noget af det bedste, der findes. Det er en følelse, der er svær at slå,« lyder det fra toptræneren, der godt er klar over, at han skal gabe over meget ved at takke ja til landstrænerjobbet, der blev ledigt, da islændingen Gudmundur Gudmundsson stoppede før tid efter VM-fiaskoen i Frankrig for et år siden.

»Jeg har to jobs, hvor jeg skal forsøge at vinde hver gang. Men indtil videre har det ikke været noget problem for mig at sætte mig op til alle opgaver. Det er selvfølgelig krævende - også når der er andre ting ved siden af håndbolden, man skal tænke på. Op til slutrunden har jeg ikke været helt på toppen på grund af lidt sygdom i familien, men nu føler jeg mig frisk, og jeg glæder mig helt vildt til, at EM begynder. Så nej, lige nu er jeg ikke bekymret for, om mine kræfter slår til. Jeg føler mig 100 procent fit til den opgave - og min bekymring går mest på, hvor jeg er efter EM - hvor meget har slutrunden så drænet mig der, og hvilken effekt har det, når jeg par dage efter sidste EM-kamp skal stå på træningsbanen nede i Rhein-Neckar Löwen? Det må vi se på.«

Forhåbentligt er Nikolaj Jacobsen første tilbage i klubben, efter EM-finalen er spillet i Zagreb den 28. januar. For det vil betyde, at Jacobsen og landsholdet har fået succes i Kroatien. En succes, han aldrig var i nærheden af, da han som en af verdens absolut bedste venstrefløje selv spillede på det danske landshold. Og den nye landstræner beretter om en helt anden tilgang og indstilling til kampene på det nuværende landshold.

»Ja, der er en kæmpe forskel på dengang og i dag. Især mentalitetsmæssigt i og med, at dette hold har vundet en del og været med i kvartfinaler, semifinaler eller endda finaler i mange slutrunder. Det var vi desværre slet ikke dygtige nok til dengang. På det tidspunkt var der syv-otte-ni lande, der var klart bedre end os, så vi mødte altid op i landsholdslejren med nogle andre forventninger.«

»Vi gik altid ind på banen for at se, om vi kunne overraske. Vi vidste godt, at det nok ikke kunne lade sig gøre. På det nuværende landshold er det et spørgsmål om, at man skal ind og levere hver eneste gang. Det ved spillerne i dag også godt. Der følger store forventninger med, når man spiller på dette hold. Så der er virkelig stor forskel på de to landshold. Jeg tør godt sige, at de nye spillere er en del mere målrettede og har en anden vindermentalitet, end vi havde dengang,« slutter Nikolaj Jacobsen - landstræner, klubtræner og familiefar.