Otte landsholdsspillere og landstræner Nikolaj Jacobsen giver deres bud på, hvordan EM-slutrunden kommer til at udfolde sig.

Den makedonske hardhitter Kiril Lazarov bliver topscorer, Mikkel Hansen bliver turneringens bedste spiller og EM-vinderen kan findes blandt et bredt felt af favoritter. Sådan lyder nogle af konklusionerne, når det danske landshold har kigget ind i EM-krystalkuglen.

Men der er også andre spændende bud blandt. For er det hele virkelig så simpelt? Hop med her, hvor Landsholdsspillerne guider dig igennem, hvem du skal holde øje med, hvem der scorer flest mål og hvem der skuffer til EM-slutrunden.


Topscorer: »Hmm, hvem skyder straffekast? Jeg siger Mikkel Hansen!«

Turneringens spiller: »Domagoj Duvnjak. Han betyder ekstremt meget for Kroatien.«

Overraskelsen: »Sverige. De viste gode takter ved VM sidst.«

Skuffelsen: »Serbien.«

Stjerneskuddet: »Gonzalo Perez de Vargas fra Spanien. Rigtig dygtig målmand.«

EM-vinder: »Jeg håber på os selv. Men det er svært. Pas.«



Topscorer: »Uwe Gensheimer. Han laver mange mål og tager straffekast.«

Turneringens spiller: »Det kommer an på, hvem der kommer i finalen. Det kan blive mange.«

Overraskelsen: »Der er altid et hold, der overrasker, men jeg synes, det er svært at sige. Sverige overraskede sidste slutrunde, men jeg synes ikke, det vil være en overraskelse denne gang.«

Skuffelsen: »Vi var skuffelsen sidste år til VM, men jeg har svært ved at sige, hvem det bliver nu.«

Stjerneskuddet: »Det er altid værd at holde øje med Nikola Karabatic. Sander Sagosen burde man også holde øje med. Han leverer altid på et højt niveau for Norge.«

EM-vinder: »Vi er et bredt felt med højt niveau, der kan vinde. Frankrig, Tyskland, Norge blandt andre.«


Topscorer: Valero Rivera fra Spanien. Han skyder straffekast og kommer til at score mange mål.

Turneringens spiller: »Domagoj Duvnjak.«

Overraskelsen: »Jeg tror s'gu, jeg siger Sverige.«

Skuffelsen: »Serbien. De kunne godt ende med at ryge ud i gruppespillet.«

Stjerneskuddet: »Sander Sagosen. Jeg er spændt på at se, om han kan trække Norge igen.«

EM-vinder: »Det ville fandme være fedt, hvis det blev Danmark, ikk’? Danmark, Spanien eller Frankrig. En af de tre.«


Topscorer: »Jeg har en lille fidus til Nicklas Ekberg fra Sverige.«

Turneringens spiller: »Jeg satser på, det bliver Mikkel Hansen. Så betyder det, at vi er kommet langt.«

Overraskelsen: »Sverige spillede en god slutrunde sidst. Dem tror jeg på igen.«

Skuffelsen: »Kroatien. Der er høje ambitioner på hjemmebane, det kunne måske blive en skuffelse.«

Stjerneskuddet: »Kentin Mahe. Han gør det godt for os i Flensborg. Han er fløj, men jeg tror, han kan få lidt mere ansvar og en rolle i bagkæden.«

EM-vinder: »Jeg håber selvfølgelig på, at det bliver os, men jeg siger Frankrig.«


Topscorer: Det må være en af straffekastskytterne for et af de hold, der kommer langt. Lad os sige, at det bliver Kroatiens Ivan Cupic. Han plejer at være skarp.

Turneringens spiller: »Lad os håbe, det bliver en af os. Jeg siger Mikkel Hansen.«

Overraskelsen: »Puha, der er mange gode hold. Men jeg tror faktisk godt, at svenskerne kan overraske lidt. Det er et meget ungt hold med mange gode spillere.«

Skuffelsen: »Nu skal jeg jo passe på, men jeg tror, at Spanien kan få problemer. Men Sverige kan også gå hen og blive skuffelsen, for de har en ret svær gruppe.«

Stjerneskuddet: »Jeg tror og håber, at folk bliver positivt overraskede over vores to højre backs, Peter Balling og Niclas Kirkeløkke. De skal nok gøre rigtig gode figurer.«

EM-vinder: »Haha... det ved jeg sgu ikke. Men det står nok mellem fire hold. Frankrig, Kroatien, os og et outsider-hold.«


Topscorer: »Det bliver vores straffekastskytte. Altså Mikkel (Hansen, red.).«

Turneringens spiller: »Min holdkammerat fra Kiel - Domagoj Duvnjak.«

Overraskelsen: »Hold øje med Slovenien. De har mange spændende spillere.«

Skuffelsen: »Jeg tror, at Serbien ender med at skuffe mange.«

Stjerneskuddet: »Sloveniens højrefløj, Blaž Janc. Han er stærk!«

EM-vinder: »Det gør Danmark da!«


Topscorer: »Makedonien er med, ikke også? I så fald bliver det selvfølgelig Kiril Lazarov.«

Turneringens spiller: »Jeg håber virkelig, at Mikkel (Hansen, red.) brænder den af. Men det kunne også være en god historie, hvis Duvnjak gør en god figur for Kroatien på hjemmebane.«

Overraskelsen: »Jeg synes, at Sverige har et stort potentiale. Hvis de kan spille lige så godt, som de gjorde sidste år, kan de komme langt.«

Skuffelsen: »Den er svær. Måske Tyskland.«

Stjerneskuddet: »Alle, der så Champions League-finale sidste år, kender ham. Kroaten Luka Cindric fra Vardar. Han kan rigtig mange ting.«

EM-vinder: »Det er et spørgsmål om, hvem der har marginalerne med sig. Der er en håndfuld hold, der kan vinde - og vi er iblandt dem.«


Topscorer: »Hold da op - der er mange kandidater. Kroatien får nok mange straffekast på hjemmebane, og jeg går ud fra, at det bliver Cupic, der er straffeskastskytte for dem, så lad os sige, at han bliver topscorer.«

Turneringens spiller: »Jeg håber og satser på, at det bliver Niklas Landin eller Mikkel Hansen, for så betyder det, at vi når langt.«

Overraskelsen: »Det bliver Slovenien. De spiller på en halv hjemmebane.«

Skuffelsen: »Lad os håbe på, at Spanien bliver treer i vores pulje og dermed ender som den store skuffelse. De har stor udskiftning i truppen og har ikke været med helt fremme i et par år. Nøj, jeg ser dum ud, hvis de ender som europamestre.«

Stjerneskuddet: »Hold øje med østrigske Nikola Bilyk, der spiller i min klub (THW Kiel, red.). Han er en virkelig spændende bagspiller.«

EM-vinder: »Det gør vi selvfølgelig.«


Topscorer: »Kiril Lazarov! Selvfølgelig.«

Turneringens spiller: »Her tror jeg faktisk på Domagoj Duvnjak. Han er bare ekstremt dygtig i begge ender. Meget, meget vigtig spiller for Kroatien.«

Overraskelsen: »Ingen hold kan rigtig overraske længere. Det er så tæt mellem holdene. Det bliver pas fra mig på turneringens overraskelse.«

Skuffelsen: »Sådan udtaler jeg mig aldrig om. Jeg spår heller aldrig om, hvem der rykker ned og sådan noget. Jeg holder mig helst til positive spådomme.«

Stjerneskuddet: »Han er ikke så kendt i Danmark endnu, men han har været en stor profil i gennem de seneste år. Vardars makedonske back Vuko Borozan! Han er måske den spiller i verden, der skyder allerhårdest. Og han bliver en vigtig spiller på et godt makedonsk hold.«

EM-vinder: »Må man helgardere? For der er syv-otte hold i spil. Jeg kan og vil ikke udnævne et enkelt hold som kommende vinder.«