»Det har jo formet mig på en eller anden måde i forhold til, at jeg har haft noget at gå op i og være seriøs omkring,« siger manden med det karakteristiske pandebånd og det lange hår.
»De minder, jeg har klarest inden for håndbold, har faktisk været de fede oplevelser, jeg havde som barn, og alle de venskaber, håndbolden har givet mig.«
Mikkel Hansen er en af Danmarks største sportsstjerner, og corona-pausen har givet en anledning til lige at stoppe op og fundere over en lang karriere og det, håndbolden har givet ham.
Både på banen, hvor danskeren har vundet titler som OL og VM og titlen som verdens bedste håndboldspiller op til flere gange. Men sporten har også givet ham en masse andet.
»Jeg havde nok ikke mødt alle de inspirerende mennesker, som jeg har været så heldig at møde. Til gengæld havde man forhåbentlig fundet noget andet interessant at lave, men jeg tror nu altid, at jeg har været rimelig dedikeret efter at ville nå i mål med at blive professionel håndboldspiller og se, hvor langt man kunne drive det,« siger Mikkel Hansen.
Tænker du nogensinde over, hvor du ville være i dag, hvis det ikke var for håndbolden?
»Det er svært at sige. Men det at være håndboldspiller på et vist niveau har jo åbnet døre for mig i forhold til at møde en masse mennesker og få et netværk, som jeg nok aldrig nogensinde ville have haft, hvis jeg ikke havde spillet håndbold.«
Allerede som helt lille løb Mikkel Hansen rundt i haven og drømte om at score det afgørende mål i en stor finale. Derfor er det en stor tilfredsstillelse for ham, fortæller han, at føre sin drøm ud i livet.
Og så sætter han ord på, hvad der driver ham. Altså ud over det åbenlyse med en konstant hungren efter titler og sejr.
For særligt én ting vil han savne, den dag karrieren er slut.
»Den dag, man stopper med sporten, skal man nok savne det dér rush fra kampene. Men jeg tror ærligt, at det, man savner allermest, er stemningen i omklædningsrummet. De dårlige jokes. Det dér sammenhold. Det man får sammen og oplever sammen, er ret unikt,« siger han og fortsætter.
»Det unikke, som man får med andre mennesker, gør, at man rykker lidt tættere sammen i bussen.«
Ærligheden og tonen i Mikkel Hansens stemmeleje er ganske behagelig, da han fortæller, at det sociale stadig er med til at drive én, når man er en af klodens dygtigste med en håndbold.
Men han nuancerer det selvfølgelig.
»Forstå mig ret, vi er stadig 14-18 egoer, der render rundt inde på banen og allesammen mener, at vi skal spille,« siger han og griner.
»Mange af de steder, hvor jeg har været, har der været en god stemning og en god og sjov tone. Jeg er helt sikker på, at det sociale aspekt er noget, som mange atleter, der dyrker holdsport, kommer til at savne, når de stopper.«
