Mie Højlund husker det stadig tydeligt i dag.
Episoden, hvor hun følte sig mobbet, fordi hun ikke var velkommen.
»Det var rigtig ubehageligt for mig, og selvom det var en meget lille situation, er det en situation, jeg kan huske den dag i dag, og det gør også, at for mig er det enormt vigtigt, at ingen skal gå igennem et liv med mobning hver dag. Det sætter sig bare i børn og følger dem resten af livet.«
Sådan fortæller landsholdsstjernen til B.T. i kølvandet på, at hun er blevet ambassadør for Hej Fonden, som tidligere hed Mikkel mod Mobning.
I Mie Højlunds tilfælde handlede det dengang om en venindegruppe, der holdt hende udenfor i en dag.
Og selvom det måske kan lyde som 'en lille ting' udadtil, var det en 'stor ting' for hende og noget, der bare understreger, at alle er forskellige, og hvor vigtigt det er at tage højde for forskellige mennesker og lære hinanden at kende.
»Dengang var det enormt hårdt for mig at opleve. Når jeg den dag i dag kan huske det som en rigtig dårlig oplevelse, tør jeg ikke tænke på de børn, der har oplevet det hver dag,« siger hun.
Kampagnen, hun er en del af, er som udgangspunkt rettet mod børn og unge, men egentlig er den relevant for alle aldersgrupper, fortæller hun. For mobning finder fortsat sted i skolegården, på arbejdspladser og på internettet.
Særligt det sidste har – desværre – gjort det meget nemmere at mobbe andre, mener Mie Højlund.
For på Instagram, Twitter, Facebook og andre sociale medier kan man 'gemme sig' på en helt anden måde, når man sender en sviner af sted gennem telefonskærmen. Og frustrationen er tydelig i stemmen, da snakken falder på netop det.
»Ofte står man jo ikke til ansvar for de ord, man sender af sted. Du ser ikke modtageren i øjnene og forstår ikke den indflydelse, dine ord kan have. Der er det blevet enormt nemt via sociale medier at sende trælse beskeder af sted. Det er endda også voksne mennesker, der sidder på sociale medier og ikke tænker over, hvilken indflydelse en kommentar kan have på den, det drejer sig om,« siger landsholdsstjernen.
Hun har selv prøvet at være personen, den hårde tone var rettet mod. Det skete i 2018 under hendes første slutrunde med landsholdet, hvor hun »ikke var særlig gammel«.
»Der havde jeg ikke forstået, at jeg ikke skulle gå ind og læse alle mulige kommentarer og beskeder, jeg modtog. Jeg var personligt enormt overrasket over, hvad folk kunne finde på at skrive om mig på internettet, og jeg har siden lært, at jeg overhovedet ikke skal kigge. Det er for hårdt at sidde og være modtageren,« siger Højlund.
På landsholdet råder de hinanden til at lukke ned for sociale medier under slutrunder. Der bliver trykket 'unfollow' til nyhedsmedier og andre steder, hvor de grimme ord kan dukke op. For »folk kan være rigtig modbydelige på internettet«, som Mie Højlund formulerer det.
Og når det kommer til sider som Jodel og Reddit, hvor brugere kan skrive alverdens ting anonymt, forstår hun ikke, man kan få sig selv til det.
»Det er nogle sider, der kan ramme enormt hårdt. At man kan tale om andre uden at stå til ansvar for de ord, man siger, det har jeg det personligt rigtig svært ved,« siger Mie Højlund, der da har lyst til at gå ind og forsvare sig selv af og til.
Samtidig ønsker hun ikke at synke ned på »det niveau«, og i stedet tror hun på, at oplysning er vejen frem i kampen mod mobning.
At omfavne forskelligheder, være nysgerrig på hinanden og investere tid i andre mennesker – både dem, man minder meget om, og dem, man måske ikke har så meget til fælles med.
Derudover håber hun at kunne rykke nogle ting, når det kommer til mobning, som for nogle kan være svært at tale om, fordi det rammer hårdt og er meget personligt.
»Det betyder enormt meget. Det var en af mine store grunde til at være med i Hej Fonden. At mobning ikke skal være så tabubelagt. Jeg kan huske, jeg engang var hjælpetræner på et ungt hold, og der kom en pige grædende og fortalte, hun blev mobbet. På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, hvordan jeg skulle håndtere det. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, eller hvem jeg skulle tage fat i, og det er noget, jeg er glad for, at Hej Fonden tager fat i. Man kan lære lidt om, hvordan man skal håndtere det,« slutter Mie Højlund.
