Nikolaj Jacobsen lettede på hatten.

Men der var heller ikke ret meget andet at gøre.

For da den danske landstræner skulle beskrive den forsvarsindsats, som Danmark leverede fredagens EM-brag mod Island, fremhævede han særligt én spiller.

Magnus Saugstrup. Den danske anfører.

Landsholdsstjernen spillede nemlig en gudekamp mod islændingene. Og derfor var det da også ham, der fik flest rosende ord med på vejen, da Jacobsen mødte pressen efter opgøret:

»Jeg må rose Saugstrup for at dække eminent op. I dag (fredag, red.) viser han, hvorfor han er én af verdens bedste forsvarsspillere,« lød det fra landstræneren, der pludselig måtte ændre alle planer.

Magnus Saugstrup spille en stor kamp fredag aften.
Magnus Saugstrup spille en stor kamp fredag aften. FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stregspiller Simon Hald udgik nemlig med en hovedskade i pausen af opgøret. En skade, der efterfølgende sendte ham på sygehuset til yderligere tjek.

Og derfor måtte Danmark spille hele anden halvleg med kun én stregspiller.

En dramatisk situation, der krævede, at andre danske stjerner steppede op defensivt.

Og det var der særligt to, der gjorde ifølge Nikolaj Jacobsen:

»Alle kommer ind og gør det virkelig godt. Alt er ikke rigtigt, men det er med et stort hjerte.«

»Jeg synes, Arnoldsen så ud til at være lidt rød i hovedet og trak vejret lidt ekstra. Men det er der heller ikke noget at sige til. Og så gjorde Mads Hoxer det i øvrigt også fremragende,« afsluttede han.

Med fredagens sejr er Danmark nu klar til EM-finalen, hvor Tyskland venter søndag aften.

Du kan læse B.T.s dom fra dramaet LIGE HER.